Annonce
Fredericia

18 borgere har fået socialt frikort - giver mulighed for at tjene op til 20.000 kroner skattefrit

Det sociale frikort giver udsatte mulighed for at tjene lidt ekstra penge - skattefrit. Foto: Colourbox

Fredericia: Udsatte borgere har mulighed for at tjene op til 20.000 kroner årligt skattefrit. Det er formålet med den to-årige forsøgsordning med sociale frikort.

I Fredericia Kommune har en række borgere vist interesse for ordningen. Indtil videre har 18 udsatte fået et socialt frikort. Tre af dem har fået et job og bruger deres sociale frikort, mens to andre har fået ordinære job, som der trækkes skat af, og de bruger dermed ikke det sociale frikort, men har mulighed for det. Borgerne har pt. tjent 24.000 kroner med de sociale frikort.

Fredericia Kommune forsøger at udbrede ordningen og har blandt andet organiseret en hurtig afklaring på, om man kan blive visiteret til ordningen. Når man har fået et socialt frikort, skal man ud og finde job.

- De fleste har selv fundet job. Det behøver ikke være stationære job. Det kan også være opgaver, fortæller myndighedschef i Fredericia Kommune Joan Egemose.

Annonce

Målet med forsøgsordningen er at få borgerne tættere på arbejdsmarkedet. Borgere med socialt frikort har mulighed for at tjene op mod 20.000 kroner årligt skattefrit, uden det trækkes fra i forsørgelsesydelser. Der har været nogle startvanskeligheder i forhold til lønudbetalingen, hvilket Socialstyrelsen arbejder på at løse.

Ordningen er landsdækkende, men det er meget forskelligt, hvor udbredt ordningen er i de forskellige kommuner. I Fredericia håber man, de sociale frikort kan blive en hjælp for udsatte ledige med at finde vejen ud på arbejdsmarkedet.

- Jeg er glad for, vi får udstedt de sociale frikort. Jeg tror, vi er relativt langt fremme i forhold til en del andre kommuner under de forudsætninger med problemer fra centralt hold. Det er et skridt på vejen til, at udsatte borgere kan få en chance og finde en vej tilbage til arbejdsmarkedet, siger formand for social- og beskæftigelsesudvalget Peder Tind (V).

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

I stedet for en ny bro skal der anlægges en ny sti på Den gamle Lillebæltsbro

Læserbrev: Det er helt forkerte betragtninger, der ligger til grund, når der lægges op til en ny Ny Lillebæltsbro og dermed til yderligere at lægge beslag på naturværdier til fordel for gigantiske bro- og vejprojekter på bekostning af reel livskvalitet. Hvor bliver klimaudfordringerne af i denne debat? Der går desværre fortsat alt for megen monumentalisme og "se-mig-her-projekter" i politikerne: "Se JEG har været. De bygger et monument for mig". Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der i stedet sættes fokus på kvalitet frem for kvantitet - livskvalitet frem for vækst. Og det ud fra den simple betragtning, at det er vi nødt til, hvis menneskeheden skal overleve blot et par generationer endnu. "Det er", med Steen Hildebrandts ord (professor emeritus og adjungeret professor, red.), "ikke længere nok med en retningsændring. Det er nødvendigt med en total reorganisering af det samfund, den vestlige verden har indrettet sig på." Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der tænkes mere i mindre, simplere og nærværende projekter. Vi bliver nødt til at skære ned på vores forbrug, slagte den hellige ko "vækst", fjerne pseudoarbejde, nedsætte arbejdstiden og fordele arbejdet på alle ressourcekompetencer som et skridt i en ny retning og tankegang. Grøn Kultur Danmark anbefaler, at der som led i en ny strategi i stedet for overvejelser om en ny broforbindelse anlægges en ny sti på Den gamle Lillebæltsbro, vel vidende at den ikke væsentligt vil kunne aflaste fremtidens forventede trafikstigning. Det skal den heller ikke: Den trafikstigning skal vi helt undgå at skabe. Giv dig tid. Brug din cykel, gå, benyt toget og nyd samvær med nye mennesker og vær med til at højne fysisk og psykisk folkesundhed.

Annonce