Annonce
Fredericia

18 kandidater til Fredericias Erhvervspris

Erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer. Arkivfoto: Ulrik Pedersen

Business Fredericia gør klar til at uddele sin erhvervspris. Det sker ved nytårskuren på Tøjhuset 25. januar.

Fredericia: Der er rigtig mange kandidater, når Business Fredericia 25. januar uddeler den årlige Erhvervspris i forbindelse med nytårskuren på Tøjhuset. Arrangementet løber fra klokken 16 til 18.

Det er Business Fredericias bestyrelse, der afgør, hvem der skal modtage prisen. I år skal der vælges mellem 18 kandidater, oplyser erhvervsdirektør Kristian Bendix Drejer.

- Det går rigtig godt i Fredericia. Det er, som om vi er blevet et samlingssted for virksomheder og organisationer med interesse for morgendagens konkurrencekraft, siger Kristian Bendix Drejer.

- Der er så mange dynamiske virksomheder i Fredericia, som på hver deres måde formår at skabe spændende overskrifter om udvikling og fremdrift. De er alle med til at sætte Fredericia på landkortet, og nogle endda på verdenskortet, siger han i en pressemeddelelse.

De nominerede til årets erhvervspris er:


  • ADP A/S
  • Amstrup Skilte
  • Egil Rasmussen A/S
  • Energy Cool
  • Fredericia Teater
  • Oven Vande
  • Ti Trin Ned
  • Trinity hotel & konferencecenter
  • Tømmermester R.A. Ussing & Søn
  • Hansen El
  • ELP
  • Weptos
  • Temashop ApS
  • EventC
  • Roycon
  • Dynamica Ropes ApS
  • Fredericia Furniture
  • Le Noir, tøjbutik

Virksomheder kan indstilles af Business Fredericia-bestyrelsesmedlemmer og -medarbejdere, men også af andre erhvervsfolk eller ved selv at indstille sig.

Tidligere vindere

Sidste års vinder var Fredericia Shipping A/S, der har etableret deres nye kombiterminal i Taulov og i tilknytning til denne efterfølgende har købt 145.000 kvadratmeter jord. De er på vej med en investering på 100 millioner kroner i nye kornsiloer på havnen. Direktør Klaus G. Andersen donerede prisens 10.000 kroner til FC Fredericia.

Året inden gik den første Erhvervspris til Process Engineering A/S, som har haft stor vækst gennem 15 år, og nu ser på mulighederne i Sverige, Norge og Tyskland. De donerede de 10.000 priskroner til Sponsorpas Fredericia.

Over 400 har tilmeldt sig nytårskuren, hvor årets pris overrækkes.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skovejer i replik: Ingen tror på erstatning i rimelig størrelse - det gør Enggaard så heller ikke

Læserbrev: Karsten Enggaard har et svar i Fredericia Dagblad 16. september ("Her er svar på spørgsmålene, Rolf Jensen") til mit indlæg tidligere. Træer udpeget til naturligt henfald er ganske rigtigt ikke nyt, men jeg kan huske Enggaard sige, at de 10 veterantræer var opfundet til lejligheden; og Enggard må stadig gerne svare på, hvor meget skovbrug DN regner med, der er tilbage med fem veterantræer pr. ha. Enggaard sammenligner mængden af dødt ved i "gennemsnitlig skov" og "naturlig løvskov". Det duer ikke i den her fredning. Må vi få en sammenligning mellem ekstensivt drevet løvskov, som DN selv kalder området, og naturlig løvskov? Så er ligheden vist mere slående end forskellen! Gøgeurten lader vi være; vi kommer for langt ud, hvis Enggaard skal gøre rede for, hvilke gøgeurter han er ligeglad med risikerer at forsvinde i en mørk skov. Mit købsforslag var en hentydning til, at ingen vil købe skoven, fordi ingen tror på erstatning i rimelig størrelse - det gør Enggaard så heller ikke! Enggaard bruger udtrykket "i al fremtid" for et stabilt fredningsforslag, men med de ubegrænsede beføjelser over hele skoven, Fredericia Kommune skal have ifølge fredningsforslaget, er der intet, der ikke kan ændres på; Fredericia Kommune kan gøre lige, hvad der passer dem, bestemme hvad der passer dem... Der er andre end Danmarks Naturfredningsforening, der kan passe på natur.

Fredericia

Sagen om cirkelbroen er afsluttet: Kommunen indgår forlig og betaler en del af udgiften

Annonce