Annonce
Fredericia

20.000 kr. til sommerferieaktiviteter i Korskær- og Sønderparken

Korskærparken har blandt andet en bypark med legeplads. Arkivfoto:Yilmaz Polat

Fredericia: Igen i år bliver der planlagt sommerferieaktiviteter for børn i Sønderparken og Korskærparken, der har forældre, som ikke har ret til at holde sommerferie.

Et flertal i social- og beskæftigelsesudvalget har besluttet give et tilskud på 20.000 kroner til aktiviteterne, som skal holdes i regi af den boligsociale helhedsplan.

Socialdemokraterne og Venstre stemte for, mens Inger Nielsen (DF) stemte imod. Inger Nielsen oplyser i referatet, at Helhedsplanen allerede får 200.000 kroner i tilskud og dermed kan finde de 20.000 kroner der.

Beløbet skal bruges til at lave sommerferieaktiviteter i ugerne 28 og 29. Tilbuddet er henvendt de børn med ledige forældre, der ikke har ret til ferie og er tilknyttet enten sprogskolen eller den tilhørende jobskole.

- Vi forventer, der er få deltagere, men det er godt, der er noget feriesjov for dem, der deltager, siger formand for social- og beskæftigelsesudvalget Peder Tind (V).

Fredericia Kommune gav i 2019 et tilskud på 38.000 kroner til sommerferieaktiviteterne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce