Annonce
Udland

14 vietnamesiske soldater omkommet i mudderskred

Ho Cau/Vna/Reuters
Voldsom regn og flere mudderskred har siden begyndelsen af oktober kostet mindst 64 mennesker livet i Vietnam.
Annonce

Et stort mudderskred ramte tidligt søndag lokal tid Vietnams centrale provins Quang Tri.

14 soldater er omkommet i mudderskreddet, og 8 er meldt savnet.

Det oplyser landets regering.

Det sydøstasiatiske land kæmper med nogle af de værste oversvømmelser i årevis.

Voldsom regn har siden begyndelsen af oktober ført til oversvømmelser og mudderskred, der indtil nu har kostet mindst 64 mennesker livet i det centrale Vietnam.

Og det tyder på, at der er endnu flere kraftige regnskyl på vej i løbet af de kommende dage.

Regeringen oplyser på sin hjemmeside, at mudderskreddet i Quang Tri-provinsen ramte en kaserne, der huser en deling i Vietnams fjerde militærdistrikt.

Ulykken sker få dage efter, at et andet mudderskred tog 13 menneskeliv i naboprovinsen Thua Thien Hue. De fleste af dem var ligeledes soldater.

- Vi har haft endnu en søvnløs nat, siger en tydeligt berørt Phan Van Giang, der er Vietnams stedfortrædende forsvarsminister, søndag til journalister.

Landets statsmedier melder søndag om, at vandet i flere floder i Quang Tri-provinsen er steget til det højeste niveau i mere end 20 år.

Samtidig kæmper redningsarbejdere i naboprovinsen Thua Thien Hue stadig med voldsomme mængder regn, mens de leder efter mindst 15 håndværkere, der i begyndelsen af ugen forsvandt efter et mudderskred i bjergene.

De frygtes alle at være døde.

Vietnams meteorologiske institut siger, at der frem til onsdag kan falde op til 600 millimeter regn flere steder i den centrale del af landet.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Materiale fra Hizb ut Tahrir delt ud i Korskærparken - angriber integrationsminister

Fredericia

Halvfarlig plet i Fredericia skal viskes ud: Rema 1000 søger om ny adgangsvej

Danmark

Få overblikket: Må man ikke længere invitere 12 familiemedlemmer til 50-års fødselsdag?

Fredericia For abonnenter

Sådan vil Rema 1000 og kommune rette op på småkaos på Egeskovvej: Også slut med lastbiler på tværs

Fredericia

Dagens coronatal fra Fredericia: En 50-59-årig smittet føjet til statistikken

Annonce