DR2-serie udstiller rovdrift på mennesker og ressourcer. 'Ranes Museum' viser de sørgelige konsekvenser af offentlige nedskæringer


DR2-serie udstiller rovdrift på mennesker og ressourcer. 'Ranes Museum' viser de sørgelige konsekvenser af offentlige nedskæringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Michala Linn, Gl. Lundeborgvej 32, Lundeborg
Billede
Debat. 

Nedskæringer: Man sidder med en underlig smag i munden efter sidste afsnit af Ranes Museums anden sæson på DR2. For selvom museumsdirektør Rane Willerslev er sympatisk, hårdtarbejdende og underholdende i sin kamp for museets overlevelse, ligger den underliggende præmis og skurrer. Årsagen til alle direktørens trængsler, nemlig præmissen om at "Nationalmuseet skal spare, koste hvad det vil."

Og koste, det gør det: Rane Willerslev må konstatere, at han er blevet mere gråhåret, og at hans generelle helbred begynder at lider under, at han hverken får nok søvn, har tid til frokostpause eller har overskud til andet madlavning end frysepizza. "Jeg kan godt mærke, at flommevommen bliver større, og energien svinder ud, og når jeg kigger mig selv i spejlet, så tror jeg, det er løgn," konstaterer Willerslev i afsnit 5. Det får alle alarmklokker om risiko for stress og udbrændthed til at ringe.

Derudover har det også mere strukturelle konsekvenser: Man må man opsige flere af museets lejekontrakter, 35-40 medarbejdere mister deres stilling og de medarbejdere, der er tilbage, skal udfylde hullerne fra deres tidligere kollegaer. Mest tåkrummende bliver det, da Ranes sekretær bliver tvunget til at sige op, fordi hun, som følge af fyringsrunden, pålægges ekstra arbejdsopgaver (svarende til en hel dags arbejde). Den erfarne og uundværlige sekretær kan simpelthen ikke nå den øgede arbejdsmængde, som hun vurderer som "urealistisk". Og Willerslev må rådvild konkludere: "Jeg ved ikke, hvem der skulle kunne overtage hendes rolle."

Det spørgsmål har i mine øjne to mulige svar: Intet dødeligt menneske eller en medarbejder, der slider sig selv ihjel. Nogen må råbe, at "kejseren er nøgen!" Besparelserne er ikke et grundvilkår, som vi må acceptere og leve med. Det har i flere år været et politisk mål, at hospitaler, uddannelses- og kulturinstitutioner, som Nationalmuseet, skulle underlægges årlige besparelser. Samtidig skal de levere - ikke bare samme kvalitet - men bedre kvalitet på flere områder. For vi skal jo kunne konkurrere med det internationale marked. Hvornår påpeger nogen den åbenlyse sandhed, at man ikke kan få samme ydelser og kvalitet for stadigt færre midler. Og hvornår stiller nogle spørgsmålet: "Når den danske økonomi går fremad, og pengene tages fra velfærdssamfundets kerneydelser - hvor ryger alle de besparede penge så hen?"

Jovist, man kan også sige, at "nød lærer nøgen kvinde at spinde" - eller rettere "nødsituation lærer nøgen kvinde at spinde." Således må man også tage hatten af for museets ansatte, der udviser stor kreativitet og nytænkning i en meget presset situation. Men når nøden bliver en kronisk tilstand, drives der rov på kreativiteten, og de depoter, vi skal bruge i uforudsete situationer, bliver udtømt. "Kvinden" bliver med andre ord afkræftet, syg, overbelastet og stresset. Det er ulogisk, at det skulle kunne lade sig gøre at give 150 procent på arbejdet hver dag. Jeg er oprigtigt bekymret for de offentligt ansattes helbred.

Magthaverne må kigge op fra excel-arkene og spørge sig selv, hvilket Danmark vi vil have? Velfærdssamfundet udspringer af en vision om, at de gamle skal tages af, børnene skal passes i trygge og stimulerende omgivelser, de unge skal kunne uddanne sig, og at folket skal have adgang til vores fælles kultur på tværs af sociale skel - kort sagt en vision om et godt, sundt og indholdsrigt liv for alle. Jeg må minde regeringen om, at den offentlige sektor ikke er en irriterende ekstraudgift, vi skal skære ned på - den er selve rygsøjlen i det danske samfund.

Hvis man stadig insisterer på at kigge den offentlige sektor med økonomiske skyklapper, kan jeg citere en henvise til en analyse fra Dansk Industri, der konkluderer, at museerne bidrager med betydelig flere milliarder, end staten giver dem i støtte.

Kære politikere: Gør det ansvarlige, og giv Nationalmuseet og det offentlige Danmark den nødhjælp og økonomiske indsprøjtning, der er brug for!

DR2-serie udstiller rovdrift på mennesker og ressourcer. 'Ranes Museum' viser de sørgelige konsekvenser af offentlige nedskæringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce