Pernille Harder bliver årets næstbedste fodboldspiller

Wolfsburgs Pernille Harder (forrest) og Lyons Ada Hegerberg mødtes sidste år i Champions League-finalen, som Lyon vandt.

Pernille Harder bliver årets næstbedste fodboldspiller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ada Hegerberg er kåret som årets bedste kvindelige fodboldspiller af BBC. Pernille Harder bliver nummer to.

Den danske fodboldspiller Pernille Harder må se sig slået af norske Ada Hegerberg i kampen om at blive årets kvindelige fodboldspiller i BBC's kåring.

Således blev Harder nummer to efter nordmanden, da BBC onsdag offentliggjorde resultatet af afstemningen.

Det er fodboldfans fra hele verden, der har været inde og stemme på deres favorit til prisen.

Australieren Sam Kerr blev nummer tre.

23-årige Hegerberg får prisen, som hun også vandt i 2017, blot fire dage efter at hun scorede hattrick for Lyon i Champions League-finalen, som holdet vandt 4-1 over Barcelona.

- Det er en ære at vinde prisen for anden gang. Sam og Pernille er spillere, som er på toppen af deres karriere, så at vinde igen er sådan en speciel følelse, siger Hegerberg til BBC.

Også da Ballon d'Or-prisen i december blev uddelt til en kvinde for første gang, måtte Pernille Harder se sig slået af den stærke norske spiller.

Hegerberg vandt den fornemme pris foran danskeren på andenpladsen.

Pernille Harder bliver årets næstbedste fodboldspiller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce