Annonce
Fredericia

25.000 kroner til god idé: Vil skabe fællesskaber for socialt udsatte

Louis Lindholm modtog søndag Lions Prisen på 25.000 kroner i Tøjhuset. Lederen af Fredericia Frivilligcenter vil bruge pengene til at skabe aktiviteter for udsatte borgere. Prisen blev uddelt af Christian Pagh Hansen og Pia Sørensen fra Lions Club. Foto: Klaus Madsen

Lions Prisen 2019 gik til Frivilligcenter Fredericia. Et nyt projekt skal hjælp socialt udsatte til at finde sammen i nye fællesskaber - og give flere gode oplevelser.

Annonce

Fredericia: Det skal være nemmere for socialt udsatte borgere i Fredericia at blive en del af et fællesskab.

De kan for eksempel opleve en håndboldkamp, tage på fisketur eller komme i biografen sammen med andre.

Det er idéen bag et nyt initiativ fra Frivilligcenter Fredericia, og søndag blev idéen præmieret med en pris på 25.000 kroner. Den blev overrakt til centrets leder Louis Lindholm, som tog imod med et stort smil i forbindelse med arrangementet "Særlig Søndag" i Tøjhuset.

Her var der fællesspisning og derefter boder, hvor socialt udsatte borgere i Fredericia kunne gå rundt og skrive sig på forskellige aktiviteter.

- Det betyder meget for os, at Lions Club bakker op om vores projekt. Det betyder også meget for borgerne, at de får mulighederne, sagde Louis Lindholm.

Særlig søndag hed et arrangement, der blev afholdt i Tøjhuset. Det blev afholdt af Frivilligcenter Fredericia. Foto: Klaus Madsen
Annonce

Synd, hvis man bliver parkeret

Folk med forskellige diagnoser kan godt have de samme interesser. Og ved søndagens arrangement kunne de finde hinanden på tværs.

- Hvis der nu er 15 borgere med forskellige diagnoser, som vil med ud at fiske, så kan jeg samle dem i Frivilligcentret, og så kan vi planlægge en tur og finde en frivillig, der kan tage med, sagde Louis Lindholm.

- Det er første gang, vi holder "Særlig Søndag", og jeg håber, vi får skabt nogle fællesskaber. Jeg synes, det er så synd, hvis man har en diagnose, og man så bare bliver parkeret et sted. I stedet for at man kommer ud og finder nogle, man har fælles interesser med, sagde Louis Lindholm.

Det var tredje gang, Lions Club Fredericia uddelte Lions Prisen.

- At skabe fællesskaber og venskaber på tværs for socialt udsatte mennesker i Fredericia Kommune er også en mærkesag for Lions Club Fredericia. Vi er derfor glade for at give Lions Prisen 2019 som hjælp til at gennemføre forskellige arrangementer, sagde Christian Pagh Hansen, præsident i Lions Club Fredericia i forbindelse med overrækkelsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud

Annonce