Annonce
Udland

2500 er registreret som savnet på Bahamas efter orkan

Marco Bello/Reuters
Tallet for de savnede kan omfatte personer, som er flygtet til nødhjælpscentre forskellige steder på øerne.

Embedsmænd i Bahamas siger ifølge Reuters, at 2500 mennesker er registreret som savnet efter orkanen Dorian hærgede øriget.

Da Dorian ramte Bahamas øst for Florida først på måneden, var det som en kategori 5-orkan.

Embedsmændene siger, at tallet for de savnede kan omfatte personer, som er flygtet til nødhjælpscentre forskellige steder på øerne.

- Listen er endnu ikke kontrolleret i forhold til regeringens opgørelser over de personer, som er i nødcentre eller som kan være blevet evakueret, siger Carl Smith fra Det Nationale Kriseberedskab i Bahamas.

Myndighederne arbejder på at få et overblik ved hjælp af databaser.

Tusindvis af mennesker er i lejre og beskyttelsescentre mange forskellige steder på øerne.

Myndighederne har bekræftet, at der officielt er blevet bekræftet 50 dødsfald under orkankatastrofen. Men det har hele tiden været frygtet, at antallet af omkomne vil stige markant.

Dorian gik ind over Bahamas med vindstød på op til 300 kilometer i timen.

Smith siger, at over 5000 mennesker er blevet evakueret til New Providence. De siger videre, at der er sket et "betydeligt fald" i antallet af mennesker, som beder om at blive evakueret.

Kommercielle flyvninger til Abaco, et af de hårdest ramte områder, blev genoptaget i begrænset omfang onsdag, siger embedsmænd.

Dorian forårsagede på sin vej gennem Caribien katastrofale ødelæggelser på Bahamas. Huse og bygningsværker blev knust.

Videooptagelser fra luften af Abaco-øerne i det nordlige Bahamas viser omfattende ødelæggelser. Havnen, butikker, arbejdspladser, et hospital og en lufthavn er beskadiget eller jævnet med jorden.

Dorian forvandlede også en slumby, der går under navnet The Mud near Marsh Harbour, til ruindynger.

/ritzau/Reuters

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Fredericia For abonnenter

Fra rugby i Erritsø til banko i Egeskov: Fotografens 10 favoritter fra ét års søndagsaviser

FC Fredericia

Minut for minut: FC Fredericia havde masser af chancer - men tabte alligevel til gæsterne fra Amager

Annonce