Annonce
Fredericia

26 ungdomsboliger i New Yorker-stil bygges i Kanalbyen: Så meget kommer de til at koste

Her er en visualisering af de ungdomsboliger, der fra efteråret bygges på Oldenborggade.
Ungdomsboliger i Oldenborghus opføres efter planen i efteråret. Boligkontoret skal stå for udlejningen af de 50 kvadratmeter store boliger.

Fredericia: 26 nye ungdomsboliger opføres i efteråret i Kanalbyen.

Boligkontoret Fredericia bliver bygherre på projektet Oldenborghus og har søgt om tilladelse til at købe byggeretter hos Fredericia Kommune.

De 26 boliger er første etape, og i alt skal der bygges 40 ungdomsboliger i Oldenborggade. Lige ved siden af ungdomsboligerne er der planlagt ejerboliger i Promenaden, som bliver i fire til syv etagers højde.

- Det er et spændende projekt med to meget forskellige byggerier, der taler til hinanden. Med lidt mindre ungdomsboliger på den ene side og de lidt støre ejerboliger på den anden side. Der bliver plads til et rekreativt område mellem de to byggerier. Samlet set viser det, at det kan lade sig gøre at skabe byudvikling med stor mangfoldighed, siger Kanalbyens projektdirektør Tim E. Halvorsen til Fredericia Dagblad.

Oldenborghus er ungdomsboliger i "New Yorker-stil", lyder det på Kanalbyens hjemmeside. Facaderne og altangangene er i stål, og det giver et industrielt look, som også forstærkes af udvendige trapper. Dermed vil det minde om gamle kvarterer i for eksempel New York, men der er også hentet inspiration fra Fredericias industrihavn, hedder det i Kanalbyens beskrivelse.

Tim E. Halvorsen peger på, at der nu i Kanalbyen er både almene seniorboliger, almene familieboliger og almene ungdomsboliger. Desuden er der ejer- og andelsboliger.

- Den boligform, vi mangler i Kanalbyen, er privat udlejning. Den boligform kan blive næste skridt, siger Tim E. Halvorsen.

Han forventer, at byggeriet af Oldenborghus kan sættes i gang i oktober eller november.

Mens Boligkontoret står for opførelsen af de cirka 50 kvadratmeter store lejligheder, er det selskabet Bach Invest, som udfører selve byggeriet. Bach Invest er også i spidsen for de 54 nye ejerlejligheder på Promenaden. Selskabet har tidligere meldt ud, at der er forventet indflytning på de nye lejligheder i slutningen af 2020.

Annonce

3708 kroner om måneden

De nye ungdomsboliger er på dagsordenen til et møde i økonomiudvalget på mandag 17. juni. Her skal Boligkontoret erhverve byggeretter til byggeriet. Det vil koste 4,2 millioner kroner, hvilket svarer til 161.000 kroner pr. byggeret.

Boligkontoret søger også om godkendelse til en samlet anskaffelsessum på 33,163 millioner kroner til selve byggeriet.

Fredericia Kommune skal stå for et indskud af en grundkapital på 3,3 millioner kroner, og desuden er kommunerne og staten forpligtet til at give et ungdomsboligbidrag, så huslejen begrænses. Det bliver 48.000 kroner årligt for Fredericia Kommune.

De nye ungdomsboliger bliver cirka 50 kvadratmeter store, og de kommer til at koste 3708 kroner månedligt i husleje - plus forbrug.

Der kommer et fælles gårdrum i Oldenborghus, som i øvrigt anlægges oven på et parkeringshus, som beboerne kan bruge.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Hjemmepleje. Vi ser til med større og større undren

Læserbrev: Det er med større og større undren, vi i SF dag for dag kan følge håndteringen af økonomien på velfærdsområderne i Fredericia Kommune. På det seneste har man i dagspressen kunne læse om den seneste udbudsrunde på privat hjemmepleje, hvor det fremgår, at de nuværende udbydere er blevet underbudt af en ny udbyder, der har budt hele 10 pct. under de øvrige tilbudsgivere. Den nye udbyder opererer alene i Haderslev Kommune. Vi bliver af kommunaldirektøren forsikret om, at alt er gået efter bogen, og at Fredericia Kommune har pligt til at tage mod det billigste tilbud. Det er ikke ikke helt rigtigt, man må gerne med inddrage kvaliteten i vurderingen. Det kunne være rart om de politisk ansvarlige som f.eks. borgmesteren vil svare på følgende spørgsmål: 1) Er kvaliteten af opgaverne beskrevet i udbuddet af hjemmepleje sænket i forhold til den nuværende standard? 2) Har Fredericia Kommune forholdt sig til om tilbudsgiverne har ordnede løn og arbejdesforhold? 3) Er man i Fredericia Kommune igang med at sænke kvalitetsstandarden på hjemmepleje, således Fredericia Kommunes egen hjemmepleje sænkes tilsvarende niveau? Det er soleklart, at enten skal den ældre borger have mindre og ringere hjemmepleje, eller så skal spsu-medarbejderne løbe stærkere, med mindre der tale dumpingpriser fra en ny aktør, som ønsker at komme ind på markedet.

Fredericia

Private plejere og borgere mødte op til demonstration: Krævede svar på mange spørgsmål

Annonce