Annonce
Kolding

30 svar fra Skovparken skal være med til at styrke retssikkerheden

Som en del af et forskningsprojekt om retsstikkerner vil Stine Piilgaard Porner Nielsen, der er ph.d.-stipendiat ved Juridsk Institut på Syddansk Universitet, gerne interviewe mindst 30 mænd og kvinder over 18 år fra Skovparken. Arkivfoto:
Et nyt projekt skal undersøge, hvorfor nogle mænd og kvinder ikke får den retshjælp, som de har ret til. Uden den rette hjælp risikerer man at blive snydt eller behandlet forkert.
Annonce

Kolding: Hvorfor er det, at nogle mænd og kvinder, der bor i udsatte boligområder, ikke får retshjælp, når de har brug for hjælpen?

Det spørgsmål skal et forskningsprojekt fra Syddansk Universitet undersøge, og i den forbindelse vil Stine Piilgaard Porner Nielsen gerne interviewe mindst 30 mænd og kvinder fra Skovparken-området.

- Retshjælp er helt grundlæggende for vores retssikkerhed. Derfor er det et problem, hvis man ikke får den retshjælp, man har brug for. Retshjælpen kan hjælpe os til at få styr på de problemer, vi står over for, og sikre at de bliver løst i tråd med de gældende regler, så vi ikke mister noget på det, forklarer Stine Piilgaard Porner Nielsen, der er ph.d.-stipendiat ved Juridisk Institut.

Hun vil gerne interviewe mænd og kvinder over 18 år.

- Jeg vil for eksempel spørge, om de i forbindelse med et nyt job har fået hjælp til at gennemgå deres ansættelseskontrakt? Om de har haft udfordringer med deres udlejer? Hvordan de har håndteret det, hvis de er flyttet fra en kæreste eller ægtefælle, også hvis de har børn? Altså om typiske hverdagshændelser, som mange af os kan opleve på et eller andet tidspunkt. Alle over 18 år kan være med.

Vil du hjælpe?

Stine Piilgaard Porner Nielsen søger mænd og kvinder over 18 år, særligt fra Skovparken, som hun kan interviewe til et projekt om retssikkerhed.

Hvis du vil hjælpe, kan du ringe til hende på telefonnummer 6014 0086.

Svarene skal bidrage med viden, der kan være med til at udvikle rethjælpen.

Retshjælp er en institution, hvor folk med juridiske kompetencer rådgiver borgere, når de henvender sig med problemer. Det kan for eksempel være advokatvagten på det lokale bibliotek.

Annonce

Første resultater til efteråret

Ole Hammerslev, der er professor i retssociologi ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, forklarer:

- Med forskningsprojektet får vi en unik viden om borgernes virkelighed, som er nødvendig for at kunne udarbejde en retshjælpsordning, der kan møde borgerne, hvor de er og hjælpe dem med at få løst deres retlige problemer.

I april i år nedsatte Justitsministeriet et udvalg, der skal undersøge retshjælpsordningen og reglerne om fri proces.

- Der bidrager forskningsprojektet med viden, der er helt central for den politiske dagsorden, fortæller Ole Hammerslev.

Skovparken er et af tre områder, som forskningsprojektet nu skal søge svar i. Derudover skal der interviewes borgere i Esbjerg og på Langeland. Ud over de udsatte boligområder vil man også undersøge folk, der bor langt væk fra et retshjælps-tilbud.

- Vi håber på at have vores interviews i hus så hurtigt som muligt. Og vi håber også på, at vi kan få flere midler til projektet, så vi kan komme endnu bredere ud, siger Stine Piilgaard Porner Nielsen.

Forskningsprojektet er finansieret af Syddansk Universitet og Østifterne.

Stine Piilgaard Porner Nielsen, der er ph.d.-stipendiat ved Juridisk Institut ved Syddansk Universitet, søger mindst 30 mænd og kvinder fra Skovparken-området, der vil interviewes til et forskningsprojektet om retssikkerhed. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Eksercerhuset renoveres for 8,5 millioner kroner -  husets indhold skal spille sammen med andre kulturhuse

Annonce