Annonce
112

33 grader i sigte så pas på åben ild: Kan afbrændingsforbud være på vej?

Det er ved at være tørt igen i Fredericia og andre steder i landet. Meteorologerne varsler flere dage i træk med hedebølge. Så pas på med brug af åben ild. Her et billede fra Fredericia fra sidste års tørke. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Beredskabsfolk maner til forsigtighed. Meteorologerne lover hedebølge, og selvom det har regnet nogle dage, er der meget tørt i naturen lige nu.

Fredericia: Efter nogle uger med blandet sommervejr - og til dels regn - er der hedebølge på vej. Og måske afbrændingsforbud.

- Vi holder meget nøje øje med situationen fra dag til dag, og vi fik jo heldigvis - hvis man kan sige det sådan - noget regn, inden den nuværende varme satte ind.

Det siger sekretariatschef i Danske Beredskaber, Bjarne Nigaard, til Fredericia Dagblad.

Organisationen repræsenterer landets kommunale redningsberedskaber. Herunder Trekantområdets Brandvæsen.

- Mit bud vil være, at vi når realistisk tæt på muligheden for regulering i næste uge - sagt med alle de forbehold, der nu skal tages, tilføjer han.

Annonce
Selvom det har regnet, går der ikke mange timer før, vandet er fordampet. Prøv at stikke en hånd ind i en busk og mærk, hvor tørt, det er.

Indsatsleder Per Møller Jensen, Trekantområdets Brandvæsen

Det er meget tørt

Vagthavende indsatsleder i Fredericia onsdag, Per Møller Jensen, Trekantområdets Brandvæsen, oplyser, at et forbud efter hans vurdering ikke er aktuelt lige nu.

Men han understreger, at tingene kan ændre sig, og at det i givet fald er landets beredskabsdirektører, der i samarbejde med korpsenes forebyggelsesafdelinger træffer afgørelsen.

Det ændrer ikke på, at der er meget tørt i øjeblikket, pointerer Per Møller Jensen:

- Selvom det har regnet, går der ikke mange timer før, vandet er fordampet. Prøv at stikke en hånd ind i en busk og mærk, hvor tørt det er.

Hold afstand

Så både han og Bjarne Nigaard fra Danske Beredskaber opfordrer på det kraftigste til, at man passer på og holder afstand med grill, ukrudtsbrændere og bål.

Fra onsdag 24. juli trækker meget varm luft op over Nordsøen og Danmark, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut på sin hjemmeside:

- Temperaturen vil mange steder komme op omkring 28-30 grader, og dér hvor det bliver varmest, kan vi godt nå op mod 32 måske 33 grader lokalt.

- Den varmeste dag ser ud til at blive torsdag (i dag, red.), og det bliver formentlig varmest i den vestlige del af Jylland.

Næste uge ser knap så varm ud som denne, fortæller DMI:

- Men prognoserne er begyndt at se lidt mere tørre og stabile ud. Så det er mere sandsynligt, at vi i næste uge får lunt og relativt tørt sommervejr.

Der er endnu ikke udstedt afbrændingsforbud, men man skal være varsom og holde afstand og have vand klart, når der for eksempel grilles og brændes ukrudt af. Arkivfoto: Morten Stricker, Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce