Annonce
Danmark

3F: Nemt at finde arbejdskraft i Danmark

Danske virksomheder har travlt, men arbejdsgiverne i eksempelvis Holland, Tyskland og Polen har større problemer med at skaffe de rette medarbejdere. De lave lønstigning i Danmark underbygger billedet ifølge 3F.
Fagforbundet kritiserer arbejdsgiverne for klynk. Virksomheder i Tyskland og Sverige har langt sværere ved finde medarbejdere, og i Danmark er det lettere end før finanskrisen.

Danske arbejdsgivere har langt lettere ved at finde arbejdskraft end deres kolleger i Tyskland, Frankrig og Polen, og de kan bare hente faglært arbejdskraft i Spanien eller Portugal, hvis det kniber med at besætte et job som smed, tømrer eller automatik-tekniker.

Det er konklusionen fra fagforbundet 3F efter at have analyseret arbejdsgivernes meldinger om mangel på arbejdskraft i Europa. 3F har set på industrien, bygge- og anlæg foruden privat service, og i alle de tre store brancher har både tyske, svenske og ikke mindst polske arbejdsgivere langt større problemer.

- Danmark ligger i den lave ende, når det kommer til virksomhedernes melding om arbejdskraft. Vi har løbende undersøgt efterspørgslen på arbejdskraft - både niveauet og udviklingen - og her ligger vi også i den lave ende. Det er det helt overordnede billede i alle tre brancher. Lande under os er enten kriselande eller lande, hvor arbejdsløsheden er tårnhøj, fastslår cheføkonom Frederik Pedersen fra 3F.

Kun i lande med krise eller tårnhøj arbejdsløshed som Spanien har arbejdsgiverne ifølge cheføkonom Frederik Pedersen fra 3F nemmere ved at skaffe hænder, så danske arbejdsgiver har det - relativt - nemt.

Lønnen stiger jo ikke ...

I Danmark er lønningerne ifølge Dansk Arbejdsgiverforenings tal og Danmarks Statistik steget med under tre procent om året herhjemme siden 2014, hvor arbejdsgiverne begyndte at klage over problemer med at besætte stillinger og hente de rette kompetencer til virksomhederne.

Ifølge forbundssekretær Søren Heisel i 3F underbygger de svage lønstigninger forbundets billede af et arbejdsmarked med ledige hænder.

- Hvad ville der ske med lønningerne, hvis der for alvor var efterspørgsel på arbejdskraft, spørger Søren Heisel retorisk.

Ifølge 3F er efterspørgslen lille i forhold til de hektiske år i 2007 og 2008 op til finanskrisen, hvor virksomhederne havde mange forgæves rekrutteringer.

- Når man ser på lønstigningerne fra DA's statistik, så følger de præcis det aftalte fra overenskomstforhandlingerne, og vi kommer ikke over det resultat, argumenterer Søren Heisel.

Fordrejet billede

Ifølge fagforbundet passer arbejdsgivernes og mediernes beskrivelse af en situation med mangel på arbejdskraft ikke med den virkelige verden. Det lykkes for 3F at besætte omkring 98 procent af alle stillinger, når arbejdsgivere henvender sig efter faglært eller ufaglært arbejdskraft - det seneste år har fagforbundet hjulpet med skaffe 2000 mennesker et job.

- Mediebilledet bliver mudret af politikere og arbejdsgivere, som mangler højtuddannet arbejdskraft. Vi har undersøgt alle mediesager, og med få undtagelser mangler arbejdsgiveren ikke arbejdskraft, når man spørger. Det var måske også en idé at slå ledige job op, hvor de skal slås op. Kun 1,1 procent af arbejdsgiverne retter henvendelse til Jobnet, A-kasse og jobcenter om ledige job, lyder kritikken fra forbundssekretær Søren Heisel.

Kun hjem på ferie

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) er her på linje med 3F, da han i efteråret opfordrede virksomhederne til at bruge jobcentrene noget mere. Men fagforbundet er kritisk over for det lovforslag fra regeringen, som vil gøre det lettere for arbejdsgivere at hente medarbejdere fra en række tredjelande som USA, Kina og Mexico ved at sætte beløbsgrænsen ned, så man åbner for flere faggrupper. I stedet skal de ifølge Søren Heisel søge blandt de mange ledige i EU.

- Vi har 15 millioner ledige i EU. Vi har i 3F lavet et europakort over ufaglærte, akademikere og andre, og hvordan kan det være, at vi med så mange ledige skal ud i tredjeverdenslande?

Ifølge Søren Heisel står ledige i Bulgarien, Rumænien og Polen på spring for at få et job i Danmark til en overenskomstmæssig løn, som er mange gange større end deres månedsløn, som ofte er på 3000 kroner. Og med en dansk løn for tømrerarbejde på 165 kroner i timen tager de ikke hjem igen.

- Vi er nok den fagforening, som organiserer flest af de nye europæere, og de griner jo nærmest ved tanken om at tage hjem: Vi har børnehaver, ordentlige skoler og et velfærdssamfund med gode lønnninger. De synes, at deres hjemlande er fantastiske, men til ferie, siger Søren Heisel.

Annonce
Forsiden netop nu
Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce