Annonce
Alarm 112

45-årig knappede øl op på tanken – nu er han sigtet for politivold

En politibetjent blev natten til onsdag udsat for vold, da en 45-årig fredericiansk mand først nægtede at oplyse sit navn og efterfølgende tog halsgreb på betjenten. Manden sidder nu til afrusning i detentionen. Arkivfoto: Eskil Lyngsøe
Annonce

Fredericia: En mand fra Fredericia var natten til onsdag så fuld, at han onsdag morgen stadig sidder i detentionen til afrusning. Men vejen til detentionen skyldes en episode klokken 0.19 på tankstationen Circle K på Vejlevej.

Her kom manden ind og ville købe øl på stedet, men de nye coronarestriktioner tillader ikke salg af alkohol efter klokken 22. Det så den 45-årige mand nu stort på, så han trodsede den opsatte afspærring, tog en øl i køleskabet, knappede den op og drak den på stedet. Det fik personalet til at ringe til politiet, og da først det ankom, eskalerede situationen.

Den 45-årige mand nægtede at samarbejde og oplyse sit navn. Derfor skulle han anholdes. Det modsatte han sig i sådan en grad ved at tage halsgreb på en af betjentene. Nu er han blevet sigtet for politivold. Og øllen har han stadig ikke betalt for, hvorfor der også er en grad af butikstyveri i sagen.

Det oplyser Finn Ellesgaard Nielsen, vicepolitiinspektør ved Sydøstjyllands Politi.

Annonce
Debat

Nils Skeby er en modig mand

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Sportsmarkedsføring kommer på dagsordenen i december - DF ønsker orientering og borgmester er klar

Annonce