Annonce
Fredericia

50 års jubilæum fejres onsdag med royalt besøg - corona sætter grænser for vinke-mulighederne

Kronprinsesse Mary indviede Bridgewalking i 2015, og onsdag kommer hun tilbage for at fejre den gamle bros lillesøster, som fylder 50 år. Den bedste chance for at vinke til kronprinsessen er enten fra en vejkant i Snoghøj eller havnefront i Middelfart. Arkivfoto: Mads Hansen
Annonce

Fredericia: Onsdag eftermiddag hejses flaget over Den Nye Lillebæltsbro. Broen fylder 50 år og det sker med royal opmærksomhed fra kronprinsesse Mary. Besøget er præget af corona-restriktionerne, så vinkemulighederne er indskrænkede, selv om hun både rammer den jyske og fynske side af Lillebælt.

Har man lyst til at følge det royale besøg, så kan det imidlertid også ske hjemmefra via lokale eller nationale mediers hjemmesider samt på kommunernes facebook-sider.


For at skabe bedst mulig sikkerhed og for at undgå, at man samles på alt for lidt plads omkring bådelauget i Snoghøj, hvor kronprinsessen går i land, spærres området af.

Fredericia Kommune


Kronprinsessen ankommer til Gl. Havn i Middelfart og stævner kl. 16.30 ud  med kurs mod 50 års jubilaren. Hun sejler med Aventura langs havnefronten hele vejen til Kulturøen, inden der sejles ud mod Lillebæltsbroen. Efter broen er rundet, sejler skibet til Snoghøj, hvor kronprinsessen går i land ved Snoghøj Bådelaug. Herfra kører hun i veteranbil over Lillebæltsbroen.

- For at skabe bedst mulig sikkerhed og for at undgå, at man samles på alt for lidt plads omkring bådelauget i Snoghøj, hvor kronprinsessen går i land, spærres området af, fremgår det af en pressemeddelelse fra Fredericia Kommune.

Er man i Middelfart onsdag anbefaler Middelfart Kommune, at man tager opstilling med god afstand langs havnefronten. Herfra kan man se Kronprinsessen og vinke, når hun sejler forbi. Aventura forventes at sejle forbi havnefronten.

Alle tilskuere mindes om at overholde anvisninger, og Fyns Politi vil være til stede i området og sikre, at tingene foregår korrekt. Rent praktisk er der parkeringsforbud på Gl. Havn i Middelfart onsdag i tidsrummet kl. 12.00-18.00.

Kronprinsessen slutter sit besøg med en mindre kaffe og kage-reception på Severin i Middelfart.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce