Annonce
Fredericia

51 nye byggegrunde er nu til salg i vestbyen

51 grunde i Fuglsang Vest-udstykningen er nu sat til salg. Foto: Henrik Skovrider
Første etape af udstykningen i Fuglsang Vest er nu sat til salg. Dermed er de første 51 grunde udbudt til salg, og der er "kæmpestor efterspørgsel", siger borgmester Steen Wrist (S).

Fredericia: Nu er det muligt at købe en grund i den nye Fuglsang Vest-udstykning.

De første 51 grunde er udbudt til salg, oplyser Fredericia Kommune i en pressemeddelelse. Det er første etape i udstykningen, som i alt indeholder 101 byggegrunde.

- Fuglsang Allé er et rigtig godt eksempel på, at der er en kæmpestor efterspørgsel på nye byggegrunde i Fredericia Kommune. Over 160 personer har allerede henvendt sig og er blevet skrevet på kontaktlisten, som ønsker at modtage udbudsmaterialet, og det kan jeg godt forstå. Det er en attraktiv udstykning tæt på det hele og med store grønne områder, siger borgmester Steen Wrist (S) i en pressemeddelelse.


Over 160 personer har allerede henvendt sig og er blevet skrevet på kontaktlisten.

Borgmester Steen Wrist


Fem grunde er solgt til udstillingshuse, og de 46 andre grunde sælges i første omgang i udbud. Grundene er mellem 744 og 1110 kvadratmeter, og prisen er fra 650.000 og 1.050.000 kroner.

Annonce

Godt for børnefamilier

I pressemeddelelsen glæder Venstres byrådsmedlem Pernelle Jensen sig over den nye mulighed.

- Vi ønsker både at fastholde og tiltrække nye borgere og især børnefamilier. Fredericia har meget at byde på til særligt den målgruppe, men vi skal også kunne tilbyde forskellige muligheder for at bosætte sig, udtaler Pernelle Jensen, som peger på, at de nye grunde byder på god plads i naturskønne omgivelser, der er børnevenlige.

Det meste af området bliver parcelhuse, men en del af arealet kan også bruges til tæt-lave rækkehuse. Man kan læse mere om udstykningen på Fredericia Kommunes hjemmeside.

Annonce

Vil råde over 175 grunde

I pressemeddelelsen kan man desuden læse, at byrådet har investeret massivt i byggemodning de kommende år, da der er stor efterspørgsel på nye byggegrunde.

- I dag har Fredericia Kommune flere byggegrunde til salg - blandt andet Flintemarken i Taulov og Sivvænget i Pjedsted. Over de næste par år bliver paletten yderligere udvidet med blandt andet byggegrunde i Fjordalléen i Trelde og etape 2 i Fuglsang Allé. Med investeringerne vil kommunen i alt råde over 175 nye byggegrunde til tilflyttere, står der i pressemeddelelsen.

Man kan byde på grundende i Fuglsang Vest frem til 25. marts.

Veje og huse er allerede godt under opbygning på Fuglsang Allé. Foto: Henrik Skovrider
Fra de nye huse i vestbyen vil beboerne have fire kilometer til centrum. Foto: Henrik Skovrider
Området i Fuglsang Vest skal blandt andet trække nye tilflyttere til byen. Foto: Henrik Skovrider
I salgsmaterialet kan man se følgende plan over området i Fuglsang Vest-udstykningen. Illustration: Fredericia Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Få overblikket over de nye rejseregler her: Hvornår må vi grænsehandle og rejse på ferie?

Fredericia

Efter kritisk rapport: Fem satsninger får støtte fra brandingpuljen

Annonce