Annonce
Indland

54 personer er indlagt med coronavirus i Danmark

Der er lørdag 16 nye indlæggelser med covid-19, men med et samlet antal coronaindlagte på 54 ligger indlæggelsestallet fortsat stabilt. En del har milde forløb og er derfor kun indlagt i kort tid, inden de udskrives igen, forklarer overlæge. (Arkivfoto). Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Antal indlagte ligger stabilt omkring 50. Selv om en del indlægges, er deres forløb korte, siger overlæge.

Yderligere 739 personer er testet positive for coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

De positive coronaprøvesvar er fundet blandt 69.397 PCR-test. Dermed var andelen af de analyserede prøver, der var positive, 1,06 procent.

Det er nogenlunde på niveau med, hvordan tallene har set ud den seneste uges tid.

Annonce

Sådan lyder vurderingen fra Christian Wamberg, der er overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital og formand for Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin.

- Vi er inde i en stabil periode, hvor der er mellem 500 og 1000 smittede hver dag.

- Men det giver ikke anledning til yderligere belastning på hospitalerne, og det giver ikke anledning til, at dem, der smittes, bliver alvorligt syge.

Der er lørdag 54 indlagte, hvilket er to færre end fredag.

Antallet af indlagte har ligget stabilt omkring 50 de seneste to uger, og generelt har der været færre end 100 coronaindlagte siden midten af juni.

Der har den seneste uge været omkring 15-20 nye daglige indlæggelser, men det får ikke det samlede antal indlæggelser til at stige. Det skyldes, at patienterne ofte bliver udskrevet hurtigt, forklarer Christian Wamberg.

- Liggetiden på dem, der kommer ind i øjeblikket, er relativt kort. Man er inde et par dage med lettere sygdom, og så bliver man typisk udskrevet.

- Så det tyder på, at de sygehusforløb med corona, der er lige nu, er forholdsvis milde forløb, forklarer han.

Blandt de indlagte er otte i øjeblikket indlagt på intensivafdeling. Alle otte ligger desuden forbundet til en respirator, som kan hjælpe dem med at trække vejret.

Der er ét nyt dødsfald med covid-19 inden for det seneste døgn. SSI's tal for dødsfald dækker over personer, der er død inden for 30 dage, efter at de har testet positive for coronavirus.

Det seneste døgn er der også blevet foretaget 146.798 lyntest, der er de test, hvor man bliver podet i næsen. Positive resultater fra disse test fremgår ikke af SSI's daglige opgørelse, da resultaterne er forbundet med usikkerhed.

I vaccinationsindsatsen er der det seneste døgn uddelt yderligere små 50.000 doser med coronavaccine.

Det betyder, at 4.198.317 personer nu har påbegyndt vaccination. Det svarer til 71,7 procent af den samlede befolkning.

Samtidig er 3.174.705 personer færdigvaccinerede. Det svarer til 54,2 procent af befolkningen.

/ritzau/

Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Kampen minut for minut: FC Fredericia er videre i pokalturneringen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Fredericia HK For abonnenter

Farvel til FHK's cheftræner - derfor er Jesper Houmark nødt til at stoppe

FC Fredericia

Videoanalyse: Ung midtbanespiller scorede to gange og sendte FC Fredericia videre i pokalturneringen

Fredericia

Havmiljø-ekspert sår ny tvivl om Marina City: Beregninger om klapning ved Trelde Næs er ikke gode nok

Alarm 112

Voldsomt færdselsuheld i Fredericia: Mindst to tilskadekomne

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia For abonnenter

Boligpriser styrtdykker: Glemt losseplads kan koste uheldig husejer 600.000 kroner

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Fredericia HK

Tidligere landstræner og OL-vinder bliver ny træner for FHK

Fredericia For abonnenter

Flyttede fra 11. sal på Amager til Fredericias ældste bolig: Nordstjernens nye beboere sætter stor ære i historien

Fredericia

Nyt liv blomstrer op i det gamle løveapotek: Tina mangler blot at få styr på navnet til sin nye butik

Annonce