Annonce
Indland

Der er 587 nye coronasmittede - stadig 89 indlagte

Der er det seneste døgn kommet svar på 41.729 PCR-prøver, hvoraf 1,41 procent var positive. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Antallet af coronapatienter på landets hospitaler er fortsat på 89 personer. Der er fundet 587 nye smittede.

Yderligere 587 personer er det seneste døgn testet positive for covid-19. Det viser tirsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er en lille stigning i antallet af smittede siden mandag, hvor der var 564 smittede.

De 587 smittede er fundet i 41.729 PCR-prøver. Positivprocenten ligger på 1,41.

Annonce

Det er et mål for, hvor stor en andel af de prøver, der er kommet svar på, som er positive.

De seneste tal bekræfter, at coronapandemien er på et stabilt leje i Danmark, vurderer Henrik Nielsen, der er professor og overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

- Der har de seneste uger været meget stabile smittetal, som tyder på en meget stabil situation.

- Med omkring 500 smittetilfælde om dagen kommer vi en lille smule nærmere flokimmunitet.

- Men med den hastighed vil det tage hele vinteren, inden alle har været i kontakt med virusset af de ikke-vaccinerede, siger han.

På landets hospitaler er der tirsdag 89 indlagte med coronavirus, hvilket er uændret fra mandag.

Henrik Nielsen forventer på linje med Statens Serum Institut, at vinteren vil give en stigning i antallet af smittetilfælde, men forventer ikke voldsom travlhed på de danske sygehuse.

- Det bliver en luftvejsinfektion, som primært vil ramme børn og unge, der ikke er vaccineret, men de bliver sjældent så syge, at de skal indlægges, så det vil næppe blive en større belastning på hospitalerne, siger Henrik Nielsen.

Det seneste døgn har 904 personer fået andet stik og kan dermed kalde sig færdigvaccineret.

I Danmark er 4,46 millioner nu færdigvaccineret. Det svarer til 74,9 procent af befolkningen og omkring 85,4 procent af dem, der er inviteret til en vaccine.

Selv om smitten skulle stige i løbet af vinteren, ser Henrik Nielsen ikke risiko for en ny national nedlukning eller meget omfattende restriktioner.

- Der er i hvert fald ikke fagligt belæg for at gøre det, men man kan jo ikke afvise at lave lokale restriktioner - for eksempel at aflyse et stort arrangement, hvis der pludseligt er høje smittetal i en kommune eller et område, siger Henrik Nielsen.

Det seneste døgn er der registreret tre dødsfald med corona. Det vides dog ikke, om de var indlagt på hospitalet, og om det derved har påvirket antallet af indlagte. I alt er 2674 smittede døde i Danmark.

Lige nu tilbydes personer med svært nedsat immunforsvar samt plejehjemsbeboere at blive revaccineret. Det vil sige et tredje stik.

I alt har 115.906 fået tredje stik. Det svarer til to procent af befolkningen.

/ritzau/

Annonce
Fredericia For abonnenter

Kommer Korskæparken på ghettolisten?: Beboer advarer mod at 'hvile på laurbærrene'

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Virksomhed flytter fra Nyborg til Fredericia - hjælper med at skaffe penge hjem

Alarm 112 For abonnenter

To unge mænd dømt for afpresning ved IBC: - Vi stikker en pind op i røven på dig

Fredericia

480 tyske krydstogtgæster lyner die Jacke og oplever kølige Fredericia i dag

Fredericia

Læser undrer sig over gadelys-udskiftning: Når kommunen alle 12.000 lamper inden udgangen af dette år?

Lego-familiens pengetank vil hjælpe Danmark til flere OL-medaljer: Donerer 50 millioner kroner

Fredericia

Poul tjekker vaccinetider tre gange om dagen: - Hvorfor kan man ikke booke tid i Fredericia?

Anklager kræver trecifret millionbøde til Dan-Bunkering og vil sende direktør i fængsel

Fredericia

Højhus på 95 meter droppet: Nu forbliver grøn hjørnegrund bare grøn

Alarm 112 For abonnenter

Person omkom efter voldsom brand: Intet tyder på, at der er foregået noget kriminelt

Fredericia

Julehygge gav afbræk fra en økonomisk trængt hverdag: - Vi kommer væk fra den dårlige stemning derhjemme, hvor børnene ved, at der ingen penge er

Annonce