Annonce
Fredericia

6. juli med meget mindre krudt i kanonen: Kommandør fortæller hvorfor

Tirsdag morgen rungede kanonsalutten igen over Fredericia. Men den gjorde det med under halvt så meget krudt som normalt.

Fredericia: Der var mindre end halvt så meget krudt i kanonen som normalt, da 6. juli tirsdag morgen blev saluteret med 27 kanonskud på volden ovenfor Landsoldatpladsen.

Mod normalt 200 gram krudt i kanonen pr. skud var der denne gang kun 71 gram krudt pr. skud. Og hvor der tidligere blev skudt med 76 millimeter patroner, var det nu kun en 40 millimeter patron.

Men som det er sagt før: Det er ikke størrelsen, det kommer an på, men gørelsen. Og de nye, små patroner gjorde, hvad de skulle.

Annonce

Blandt de fremmødte familier var flere overrasket over lydstyrken og rystelserne i kroppen og tøjet. Flere tog hænderne op af lommen og stak fingrene i ørerne, så snart det første skud havde overrasket dem.

- Lyden er lige så høj som de gamle patroner, forklarede salutkommandør Hugo Moos Olesen inden salutten.

Tirsdag morgen blev 6. Juli endelig saluteret ind igen efter sidste års corona-pause. Foto: Peter Friis Autzen

Han er blandt dem, der har været med til at prøveskyde den nye ammunition, så han ved, at bulderet lever op til forventningerne, fortæller han, mens flere og flere morgenfriske samles på volden, og hans kolleger gør kanonen helt klar.

Udskiftning og ensretning

De gamle patroner blev fremstillet i Danmark. Men firmaet bag findes ikke længere, og en udskiftning var nødvendig.

Derfor blev tre forskellige slags ammunition testet. Den ene var så lydsvag, at teknisk leder af salutten, Henning Bro, slet ikke kunne forestille sig at bruge dem til salut. Så ville folk blive skuffet, tror han.


Den laver lige så meget lyd som de gamle patroner. Det lover jeg.

Hugo Moos Olesen, salutkommandør


Heldigvis faldt valget på en mere lydstærk, norsk patron, hvor den reducerede krudtmængde er "krydret" med magnesium for at sikre en kraftigere lydeffekt end ellers.

- Kanonen er også blevet ombygget for at kunne bruge den nye, mindre patron, siger Henning Bro, som oplyser, at den nye, norske patron bruges til salutering af flere værn og dermed også er udtryk for en besparelse i længden.

Dels fordi hver patron er billigere end de gamle, dels fordi indkøbet nu kan ensrettes på tværs af værnene.

Salutkommandør Hugo Moos Olesen viser den nye og mindre patron frem, inden den fyres af. Se mere i videoen på netavisen. Foto: Peter Friis Autzen
Henning Bro er teknisk leder af saluteringen og havde også ansvaret for at holde publikum på afstand. Foto: Peter Friis Autzen
Annonce
FC Fredericia For abonnenter

Kampen minut for minut: FC Fredericia er videre i pokalturneringen

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Tirsdagens coronatal: Nu er 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Hele familien gik ned med corona – fem-årige Nellie blev ramt af sjælden efterve

Fredericia HK For abonnenter

Farvel til FHK's cheftræner - derfor er Jesper Houmark nødt til at stoppe

FC Fredericia

Videoanalyse: Ung midtbanespiller scorede to gange og sendte FC Fredericia videre i pokalturneringen

Fredericia

Havmiljø-ekspert sår ny tvivl om Marina City: Beregninger om klapning ved Trelde Næs er ikke gode nok

Alarm 112

Voldsomt færdselsuheld i Fredericia: Mindst to tilskadekomne

Fredericia For abonnenter

Boligpriser styrtdykker: Glemt losseplads kan koste uheldig husejer 600.000 kroner

Fredericia

Børn og unge rammes af sjælden lidelse: Læger er opmærksomme på bivirkning efter Covid-19

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Nye boligområder skyder op: Køb en villa eller lej et lavenergihus

Danmark

Nu bliver køreprøven dyrere: Fremtidens nye bilister skal betale for mere politiarbejde - og det undrer kørelæreres forening

Fredericia HK

Tidligere landstræner og OL-vinder bliver ny træner for FHK

Fredericia For abonnenter

Flyttede fra 11. sal på Amager til Fredericias ældste bolig: Nordstjernens nye beboere sætter stor ære i historien

Fredericia

Nyt liv blomstrer op i det gamle løveapotek: Tina mangler blot at få styr på navnet til sin nye butik

Annonce