Annonce
Udland

600.000 børn i fare for at dø af sult i krigszoner i 2018

I Den Demokratiske Republik Congo er der ifølge Red Barnets undersøgelse over 300.000 børn, der risikerer at dø af sult inden året er omme.

600.000 børn er i akut fare for at dø inden årets udgang, viser Red Barnet-undersøgelse. Flest bor i Afrika.

Over en halv million børn under fem år, der bor i konfliktzoner, er i fare for at dø af sult inden udgangen af 2018.

Det viser en ny undersøgelse fra Red Barnet.

Undersøgelsen viser, at 4,5 millioner børn under fem år i verdens konfliktzoner vil få brug for behandling for livstruende underernæring i år.

Tallene vækker stor bekymring hos Red Barnets programansvarlige for Afrika, Jakob Eilsøe Mikkelsen.

- Det er ganske, ganske forfærdeligt for de mange børn, der lider af svær akut underernæring og risikerer at dø af det her, fortæller han.

Det er en stigning på 20 procent siden 2016.

Han fortæller, at grunden til stigningen skyldes en kombination af en voldelig udvikling af konflikterne særligt i Afrika, men også i Mellemøsten - og for lidt fokus på det.

Ifølge Jakob Eilsøe Mikkelsen er der kun midler til at lave ti procent af det nødvendige nødhjælpsarbejde, som FN har estimeret.

- Det er klart, at når vi ikke kan bringe livsvigtig medicin og ernæringsrig mad til de her børn, så er der ikke noget til dem. Så er risikoen for, at flere dør selvfølgelig tilsvarende højere, siger han.

Hvis flere børn skal reddes, handler det ifølge Red Barnet om flere penge og at sikre adgangen til humanitært nødhjælpsarbejde.

Der skal lægges pres på grupper og regeringssoldater, der nogle steder forhindre nødhjælp i at komme frem, påpeger han.

- På længere sigt handler det om at skabe fred og udvikling, have ordentlige sundhedssystemer og muligheder for at folk kan dyrke egen mad og klare sig selv, fortæller han.

To ud af tre af børnene vil som situationen ser ud nu ikke få behandling, vurderer Red Barnet. Ud af disse vil 590.000 som følge heraf dø inden årets udgang.

Størstedelen bor i Den Demokratiske Republik Congo, DRCongo, hvor endnu et ebolaudbrud brød ud for nylig.

Foruden DRCongo indgår Sudan, Afghanistan, Yemen, Somalia, Sydsudan, Syrien, Nigeria, Den Centralafrikanske Republik og Irak i undersøgelsen.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Fredericia

Rambøll om cirkelbroen: - Når vi laver en fejl, så står vi ved det

Annonce