Annonce
Alarm 112

61-årig fængslet i tavshed: Sigtet for at fremstille svimlende antal ulovlige cigaretter

Europol har offentliggjort enkelte billeder inde fra cigaretfabrikken, som JydskeVestkysten har fået lov at bringe. Her er det et billede inde fra lageret, hvor der ses paller med adskillige papkasser. Foto: Danish National Police
I midten af april blev den 61-årige efterlyst internationalt. Han er nu fængslet i Danmark. I alt sidder der nu 14 østeuropæere varetægtsfængslet i sagen om den illegale cigaretfabrik.

Vamdrup: Den 61-årige mand, der ejer landejendommen på Vamdrupvej 34, hvor politiet i starten af marts lukkede en illegal cigaretfabrik, er blevet udleveret til Danmark og varetægtsfængslet.

Det oplyser Jacob Gents, der er i Særlig Efterforskning Vest, som hører under Østjyllands Politi. Det er den særlige afdeling, der står bag efterforskningen i sagen om den illegale cigaretfabrik.

Manden blev varetægtsfængslet in absentia den 14. april og eftersøgt internationalt. En uge senere blev han udleveret til Danmark og fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Dette har hverken politiet eller retten oplyst, før Jacob Gents i forbindelse med en fristforlængelse i sagen nu fortæller, at manden er fængslet.

Annonce

I alt er der derfor 14 mænd, der sidder varetægtsfængslet i sagen. Deres varetægtsfængsling er i denne uge blevet forlænget, sådan at de mindst skal sidde fængslet indtil den 17. juni. En varetægtsfængsling kan højst fastsættes til fire uger, før der skal ske en fristforlængelse.

249 millioner cigaretter

Den 61-årige mand, der stammer fra Polen, er sigtet for at have deltaget i fremstilling af mindst 248.760.000 cigaretter i perioden mellem den 28. september 2020 og frem til den 2. marts, hvor politiet i samarbejde med Europol, Skattestyrelsen, Toldstyrelsen og udenlandske politimyndigheder lukkede den illegale cigaretfabrik.

Ifølge sigtelsen mod den 61-årige skulle han have undladt at opgøre og betale tobaksafgifter, sådan at statskassen blev unddraget mindst 453 millioner kroner.

De resterende 13 mænd, hvor fem er fra Polen og otte er fra Ukraine, er sigtet for at have medvirket til fremstilling af ulovlige cigaretter dog i et noget mindre omfang end den 61-årige polak.

Sigtelsen mod de 13 mænd lyder på, at de skulle have været med til at fremstille mindst 45 millioner ulovlige cigaretter i en periode frem til den 2. marts. Af sigtelsen fremgår det, at de 13 mænd skulle have medvirket til at unddrage staten for mindst 78.831.144 kroner.

I forbindelse med aktionen mod den illegale cigaretfabrik blev der desuden beslaglagt 11 ton råtobak og cirka 11 millioner kopicigaretter.

Annonce
Alarm 112 For abonnenter

Kvinde fulgte efter gerningsmand trods dårligt knæ: - Jeg havde jo ikke tænkt mig at fange ham og holde ham fast

Danmark

Tirsdagens coronatal:Yderligere 810 personer er testet coronapositive

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia

Vin- og cocktailbar er klar til åbning: - Vi glæder os til at vise det endelige resultat

Fredericia For abonnenter

Veteraner på sejltur med ro og rutiner: Snart er der plads til endnu flere

Navne

Oversigt: Disse nekrologer og mindeord bragte vi i juli 2021

Erhverv

Ny virksomhed i byen: Med 30 års erfaring går Peter iværksættervejen

Alarm 112 For abonnenter

Mand kan slippe for fængsel: Tog kvælertag på sin kone

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Alarm 112

Efterlysningen virkede: Mistænkt for røveriforsøg har meldt sig selv

Fredericia

Læser undrer sig: Er den gule trekant en parkeringsfælde?

Danmark

Jimmy er manden bag dramatisk ugleredning: - Selvom man er stor og skaldet og har masser af tatoveringer, kan man godt være blød indeni

FC Fredericia

Truppen vokser: FC Fredericia skriver med venstre back

Fredericia For abonnenter

Har uddelt over 20 verbale lussinger til byrådet og især ét parti: Det er en pligt, siger Jens Jørn

Alarm 112

Tyveri af cigaretter i Sønderparkens Nærkøb udviklede sig: Gerningsmand truede ved at trække hånd over halsen

Annonce