Annonce
112

64-årig er i kritisk tilstand efter muligt fald fra skrænt ved Trelde Næs

I naturområdet Trelde Næs blev en mand fundet liggende i strandkanten, uden at politiet kunne få kontakt til ham.

Annonce

En 64-årig mand er natten til fredag i kritisk tilstand efter muligvis at være faldet ned fra en skrænt ved Trelde Næs lidt udenfor Fredericia.

Det oplyser vagtchef Lars Grønlund ved Sydøstjyllands Politi. Der er ikke mistanke om, at der er foregået noget kriminelt.

Manden blev fundet torsdag eftermiddag ved strandkanten af folk på gåtur i naturområdet.

De tog kontakt til politiet, som fik anmeldelsen klokken 15.38.

Redningsfolk og politi blev sendt mod området, hvor manden blev fundet, uden at det var til at opnå kontakt med ham.

Af samme årsag har politiet ikke fået klarlagt grunden til det mulige fald.

- Der er mange høje skrænter og mange sten i området, så han kan reelt være gledet på en sten og have slået hovedet, siger vagtchefen.

Den 64-årige blev efterfølgende bragt til sygehuset.

Hans pårørende er blevet underrettet.

Trelde Næs er et naturområde beliggende ved mundingen af Vejle Fjord mellem Fredericia og Vejle.

/ritzau/

Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes
Foto: Local Eyes
Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Kan du hjælpe?: Muligt vidne til røveri og oplysninger om gerningsmænd efterlyses

CORONAVIRUS

Live: Det er for tidligt at glæde sig over smittetal, mener Mølbak

Fredericia

Har du også fået et uklart svar på coronatest?: Småting kan afgøre, om test er ugyldig

Annonce