Annonce
Danmark

71-årig mand anholdt for at have kørt 22-årig værnepligtig ihjel: Havde parkeret bilen, så dens skader ikke var synlige

Poul Vestergaard-Lau er imponeret over opklaringen af sidste uges tragiske trafikulykke, som kostede en 22-årig mand livet. Arkivfoto: Johan Gadegaard
En uges politiarbejde tog fart mandag, da erfarne efterforskere fandt det helt rigtige klip til at identificere den bil, de senere fandt parkeret ved en 71-årig mands bopæl.

Karup/Viborg: Det var to erfarne efterforskere, der mandag for alvor fik sat skred i opklaringen af sidste uges tragiske trafikdrab ved Flyvestation Karup.

Det fortæller en både tilfreds og stolt Poul Vestergaard-Lau, vicepolitiinspektør og leder for lokalpolitiet i Viborg.

Forud var gået en uge, hvor ulykken - der kostede en 22-årig værnepligtig livet - havde fyldt rigtig meget, både på politistationen, på flyvestationen og i mediebilledet.

- Jeg har ikke tal på, hvor mange tip, der er kommet. Det er virkelig, virkelig mange, siger Poul Vestergaard-Lau.

Annonce

Helt vildt godt arbejde

Den dræbte 22-årige havde mandag den 7. oktober opholdt sig på KFUM-soldaterhjemmet, da han ville krydse Herningvej ved 20.45-tiden. Her blev han på vej over til hovedindgangen ramt af en bil.

Det var vagten på flyvestationen, som hørte et voldsomt bump, og som kort efter fandt den unge mand, hvis liv ikke stod til at redde.

Siden blev der altså sat en menneskejagt ind, for både bil og bilist var forsvundet. Tilbage stod man med blandt andet et noget grynet klip, hvor man kan se bilen passere Gedhus-vagten kort tid før, den ved hovedvagten ramte den 22-årige værnepligtige.

Videoen og beskrivelserne af den lille personbil blev delt vidt og bredt, men det var ikke efterlysningerne i offentligheden, der førte frem til den 71-årige mand, som sent mandag eftermiddag blev opsøgt på sin bopæl af politiet, der ikke ønsker at oplyse, hvor manden bor.

- Nej, det er to politifolks efterforskning i går (mandag, red.) som førte frem til det helt rigtige klip fra Sunds, fortæller Poul Vestergaard-Lau.

- På det klip kan man se en streamer på siden af bilen, og så har vi via nogle forskellige firmaer fået den sidste brik i puslespillet, så vi blev ført i retning af yderligere et firma, som bilen tilhører. Det firma har udlånt bilen til den 71-årige, siger vicepolitidirektøren, og tilføjer:

- Det er, undskyld mig, helt vildt godt politiarbejde krydret med nogle rigtig gode videooptagelser samt nogle ansatte i et firma, der sendte os i den rigtige retning.

For enden af vejen

Da politiet bankede på den 71-åriges dør sent mandag eftermiddag kunne de ifølge Poul Vestergaard-Lau hurtigt konstatere, at de nu havde fundet den rette adresse.

Dels grundet skaderne på den hvide VW Up, dels på grund af mandens adfærd.

- Sådan nogle erfarne efterforskere kan fornemme sådan noget. Forestil dig, at du godt ved, at du måske har gjort noget, der ikke er særlig smart, og pludselig står politiet foran din husdør. De var ikke spor i tvivl om, at løbet nu var kørt, siger vicepolitiinspektøren.

Bilen, som har været vidt og bredt efterlyst, indikerede som nævnt også, at politiet havde fundet frem til den skyldige.

Den var ikke gemt væk - og så alligevel:

- Manden bor nede for enden af en vej, og der havde han parkeret bilen sådan, at fronten vendte væk fra nysgerriges blikke, så det virker som om, han har gjort noget aktivt for, at bilens skader ikke skulle kunne ses, siger Poul Vestergaard-Lau.

Tre sigtelser

Den 71-årige har erklæret sig delvist skyldig, men fortalte under afhøringen, at han troede, det var et rådyr, han havde ramt.

- Men han har også i løbet af den sidste uge orienteret sig i forhold til pressen, og han ved godt, at der var en værnepligtig, der blev kørt ned ved Karup. Jeg kan nok godt tillade mig at sige, at han formentlig har tænkt, at det kunne være ham, der havde gjort det, siger Poul Vestergaard-Lau, og tilføjer:

- Der er slet ingen tvivl om, at han har stået med overvejelserne om, hvad pokker han nu skulle gøre, og om han skulle melde sig. Han har bare været rigtig længe om at lave de overvejelser, tænker jeg.

Den 71-årige blev anholdt og taget med på Viborg Lokalstation, inden han efter en times afhøring blev løsladt igen.

Nu skal der så færdiggøres et anklageskrift, så sagen kan komme for retten. Indtil videre er manden sigtet for tre forhold:

- Vi har ikke noget, der indikerer spiritus- eller narkokørsel, og derfor er han heller ikke sigtet for uagtsomt manddrab i den tunge ende. Hvis han skulle sigtes under særligt skærpende omstændigheder, så skulle der være tale om høj hastighed eller om narko- eller spirituskørsel, og det er der ikke noget, der taler for. Det er også grunden til, at han blev løsladt efter endt afhøring, lyder det fra Poul Vestergaard-Lau.

Derudover er den 71-årige sigtet for ikke at standse op og yde hjælp, hvis en person er kommet til skade, ligesom han er sigtet for ikke at underrette politiet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Muren faldt og frihedens klokke kimede - vi skal huske murens fald

9. november 1989 står brændt i min hukommelse. Tiden i efteråret 1989 var og bliver det største min generation kommer til at opleve. Befolkningerne i de kommunistisk styrede lande i Østeuropa hørte frihedsklokkerne ringe efter mange år bag Jerntæppets mørke. For mange i dag kan det sikkert være svært at forestille sig, hvor lukket og uhyggeligt den del af Europa var, men det var det sande kommunismes ansigt og virkelighed. Os der var unge på det tidspunkt, husker det sikkert tydeligt. Dengang var verden bare mere enkel. Der var undertrykkelsen, kommunismen og dens ondskab i øst og de frie demokratier i vest. Jeg husker klart, hvordan jeg som politisk aktiv i den ungkonservative bevægelse, gang på gang, med blodet løbende hurtigt i mine årer, diskuterede forholdene i de kommunistiske diktaturer, og hvorfor vi skulle være på amerikanernes side fuldt og helt. Det var dengang, der fandtes politikere i Danmark, som i mange år havde forsvaret og støttet regimerne i øst, og ment at det var den rigtige samfundsmodel for Danmark. Jeg har aldrig kunnet forstå, hvordan mennesker, der lever i en fri og oplyst verden, har kunnet tale positivt om kommunismens styre i Østeuropa. Tænk på, hvad adskillelsen gjorde ved familier. Berlin som et skrækkeligt eksempel. Fra den ene dag til den anden blev familier adskilt, og mange så aldrig hinanden igen. Alt imens store dele af venstrefløjen herhjemme så til og bildte sig ind, at vi skulle beundre dem. Jeg har besøgt Berlin flere gange, og hver eneste gang tager jeg mig selv i at blive så rasende over, at det har været Europas virkelighed. Tænk sig at have en styrende ideologi, der mener, det er rigtig at spærre sit eget lands borgere inde, så de ikke kan rejse frit og forlade landet. Hvis kommunismen er så smuk, så ville folk sikkert blive boende. Men nej, mennesker blev overvåget og holdt i et jerngreb, og familier blev splittet på kryds og tværs. Denne historie skal fortælles. Denne del af historien skal alle elever i vores skoler kende til, så de ved, hvad den virkelige historie bød på for kun tre årtier siden Men frihed har det heldigvis som vand. Det finder altid en sprække, og pludselig kan murene ikke holde mere. Selvom det var lange, trange og tunge år, så lykkedes det endelig at blive frie. Folket pressede på, og selvom mange af de gamle mænd i diktaturerne holdt fast, måtte regimerne bryde sammen. Kampen blev blandt andet utrætteligt kæmpet af daværende præsident Ronald Reagan i USA, som gjorde alt for at bekæmpe kommunismen, og alt det frygtelige den stod for. Jeg glemmer aldrig klippet i tv, hvor han stod ved Brandenburger Tor og i sin tale til folkemængden den 12. juni 1987 sagde de så kendte ord til Sovjetunionens præsident: ”Mr. Gorbatjov – tear down this wall”. Der skulle stadig gå mere end to år, inden friheden kom til befolkningerne i Østeuropa, men snebolden med frihedens styrke havde begyndt sin tur ned ad bakken, uden den kunne stoppes. Det hører også med og bør bestemt anerkendes, at Gorbatjov med sin glasnost og perestrojka havde indledt rejsen mod mere åbenhed og en anden økonomisk tænkning – som de to russiske ord udtrykker. Men regimerne i øst blev presset til det af stærke frihedskræfter i vesten, og de stadig modigere befolkninger i mange af de kommunistiske lande. 9. november 1989 skete det så endelig. Vi kunne på tv se, hvordan østtyskerne i deres trabanter kørte over grænsen ved Brandenburger Tor, og alle blev hilst velkommen af vesttyskerne. Genforeningen ventede godt anført at den karismatiske kansler Helmut Kohl, der nåede sin største politiske bedrift med genforeningen af de to tysklande i 1990. Der skulle stadig vise sig at være mange opgaver og overvindelser for de østeuropæiske lande på vejen mod en ny verden og en ny tid. Vi har i dag et nyt Europakort med flere lande, hvor den dominerende styreform er demokratiet. Der er bestemt steder, hvor der er grund til bekymring, og hvor vi skal være opmærksom på ikke at begå fortidens fejl. Men frihed er det bedste guld. Det skal vi huske denne dag, selvom der unægteligt stadig er mange udfordringer – også i den del af verden. Kommunismen tabte – friheden vandt. Og jeg vil aldrig glemme den tid i mine sene teenageår, hvor jeg fik den gave at opleve frihedsklokkerne ringe for millioner af mennesker.

Annonce