Annonce
112

72 brandfolk kæmper mod branden i Børkop: Hele lageret er brændt ned

72 mand har været i gang med at slukke den voldsomme brand i Børkop. Foto: Jørgen Flindt
Branden hos Schou i Børkop har krævet hjælp fra brandvæsen nær og fjern. Branden forventes først slukket i morgen tidligt.

Børkop: Brandfolk fra nær og fjern har dagen igennem været igang med at slukke den store brand i lageret hos Schou, det der tidligere hed HP Værktøj, på Industrivej i Børkop.

- Vi har haft 72 mand i gang. Og tyve køretøjer som er kommet til fra nær og fjern, forklarer Kristian Müller, der er indsatsleder hos Trekant Brand.

Brandvæsenet har fået hjælp fra blandt andet Middelfart, Lunderskov og sønderjyske Stepping, men det nærmeste sted er dog kun cirka 200 meter længere henne ad Industrivej.

Her holder Børkop Brandvæsen til.

- De var her først. Fra alarmen gik, til de var på plads, gik der måske fem minutter. Det var fem minutter hurtigere, end jeg var fremme. Så de har været i gang helt fra starten af, og de er stadig i gang, siger indsatslederen.

Annonce

Vejret med Børkop

Men selv så hurtigt en ankomst har ikke været nok til at stoppe den ulmende ild. Det tyder på, at det er en ukrudtbrænder, der har startet branden. Og den har vist sig umulig at slukke.

Det hele er brændt ned på den ene side af vejen. Her lå det mindste lager på 8000 kvadratmeter. Det er det, som er brændt ned, mens det store hovedlager på den anden side af vejen er intakt.

Undervejs gennem dagen, siden branden brød ud midt på eftermiddagen, har en tyk, sort røg søgt mod himlen.

- Vejret har været med Børkop i denne situation. Røgen er blæst væk fra byen, og den er kommer højt op og blevet spredt. Vi har vurderet, at røgudviklingen ikke har været til fare, siger Kristian Müller.

Branden er nu under kontrol, men den er langt fra slukket. Den blusser hele tiden op.

- Vi må nok forvente, at vi skal have nogle mand til stede hele natten, og mit bedste bud er, at vi har slukket branden i morgen tidligt, siger indsatslederen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Replik. Der er ikke ro på ridefysioterapien

Læserbrev: Ro på ridefysioterapien i Børkop området, skriver Brian Errebo-Jensen i et læserbrev i Vejle Amts Folkeblad 11. november. Hmmm. Hvor ville det være dejligt hvis det var tilfældet. Og det ville det have været for længe siden, hvis personlige relationer ikke havde fået lov at vinde over patienternes behov. For første gang er der en indrømmelse fra en i det beslutningsmyndige udvalg, at de har fravalgt en lille privat virksomhed alene baseret på baggrund af, at en ridefysioterapeut har udtalt 'dårligt arbejdsklima'. Det giver da i den grad stof til refleksion. En virksomhed som vel og mærke har fungeret til glæde og gavn for mange igennem seks år. Som har flere medarbejdere og frivillige, som har været med fra start. Og hvor patienterne var trygge og meget glade for at komme. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det må føles for virksomhedens ejer og leder at læse, at der hos hende er et 'dårligt arbejdsklima'. Hvor er det dog ufint. Tænk hvis en eller flere fra udvalget, som ikke er dybt involveret i sagen med den tidligere ridefysioterapeut, havde ville undersøge sagen inden beslutningen om en dispensation. Så havde de måske oplevet et sted, hvor det emmer af smil, grin og glæde - og sætningen 'altid kaffe på kanden' efterleves. Hvor et yderst fokuseret team sikrer fokus på patienterne. Hvilke foranstaltninger har der mon været iværksat for at rette på op på 'det dårlige arbejdsklima', som nu omtales som var det en sandhed. Jeg kan spørge på en anden måde: Hvor lang tid brugte du eller andre i udvalget på at undersøge præcis udsagnet om dårligt arbejdsklima - altså set fra en anden side end ridefysioterapeutens? Hvordan overhovedet forsvare at lave en dispensation til at komme uden om en virksomhed, som kunne have varetaget træningen med det samme UDEN at undersøge sagen fra alle sider? Jeg har i øvrigt hørt en helt anden årsag som forklaring til, hvorfor ridefysioterapeuten afgav sit ydernummer. Er du interesseret i at høre den? Hvordan har det været økonomisk dyrt for den tidligere ridefysioterapeut at forlade stedet? Hvem har hestene, de ansatte og faciliteterne? Altså bare for at få proportionen økonomisk tab ind i ligningen. Først når en reel undersøgelse er foretaget, kan vi tale om proportioner og refleksion. Og også om saglighed og ordentlighed. Udvalgets beslutning er ganske enkelt ikke foregået på en ordentlig måde. Og det burde ikke kunne finde sted.

Annonce