Annonce
112

75-årig tog billeder af børn på stranden - så blev han anholdt

Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Fredericia: Mens solen stod højt på himlen, solglade gæster nød de varme stråler og vandhundene det kølige vand, havde en ældre mand en lidt anden – og mere alvorlig og ulovlig dagsorden med et strandbesøg på Østerstrand i fredags. Et vidne kontaktede politiet klokken 15.23, da personen havde en stærk mistanke om, at den ældre mand sad og tog billeder af børn på stranden. Og det var ikke af hans egne.

En patrulje ankom til stranden fredag eftermiddag, hvor blandt andet vidneforklaringer var med til at fastlægge, at der var sket, som vidnets mistanke lød på. Derfor anholdt politiet en 75-årig mand fra Fredericia, og han blev efterfølgende taget med på stationen, hvor han blev afhørt. Han er nu sigtet for blufærdighedskrænkelse.

Manden blev efterfølgende løsladt. Det oplyser Brian Fuglsang, politikommissær ved Sydøstjyllands Politi.

Hvad og hvilke situationer, manden havde taget billeder af, fremgår ikke af politiets døgnrapport.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce