Annonce
Fredericia

Enigt byråd: Millionbeløb skal give gladere skolebørn

Knap 300 mennesker deltog for nogle uger siden i Fredericia Kommunes kick off til sin nye store folkesatsningsatsning. Ambitionen er at byens kommuneskoler skal blive landets bedste og være det naturlige førstevalg, når forældre skal sende ungerne i skole. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Byrådet har i enighed øremærket seks mio. kroner til at sikre, at børn i skolernes mellemtrin er godt rustet til de sidste år i folkeskolen både fagligt og socialt. Yderligere 2,8 mio. kroner sættes ind på at holde særligt øje med børnenes t

Fredericia: To pædagoger får til opgave at holde øje med, om der er skolebørn i 3. til 6. klasse, som ikke trives.

Der er tale om en forebyggende indsats, som skal understøtte det ekstra fokus, som byrådet er enige om, der skal være specielt på børnene i mellemtrinnet.

- Vi har haft fokus på de yngste skolebørn de seneste år, men nu er vi enige med både forældre, lærere og pædagoger om, at det er de lidt ældre børn, vi skal koncentrere os om. Derfor har vi besluttet, at de seks millioner kroner, vi vedtog at bruge på skoleområdet i budget 2019, skal målrettes de børn, siger borgmester Jacob Bjerregaard (S).

Byrådet skulle som et ekstra punkt på dagsordenen mandag aften tage stilling til en udmøntning af de seks millioner kroner fra budgettet samt yderligere 2,8 millioner kroner årligt til blandt andet den forebyggende indsats.

- Alt i alt tilfører vi fast årligt 8,8 millioner kroner ekstra til området, og jeg er meget tilfreds med, at det sker i fuld enighed og med mulighed for at imødekomme de enkelte partiers ønsker, siger Jacob Bjerregaard.

Vi har haft fokus på de yngste skolebørn de seneste år, men nu er vi enige med både forældre, lærere og pædagoger om, at det er de lidt ældre børn, vi skal koncentrere os om.

Borgmester Jacob Bjerregaard (S)

Gode fællesskaber

De ekstra millioner fordeles med fire millioner kroner til skoleområdet/mellemtrinnet og to millioner kroner årligt til fritidsområdet. Dertil kommer ekstra midler til den forebyggende indsats.

Midlerne til skoleområdet skal fordeles til ekstra personale - både lærere og pædagoger, hvilket både Susanne Eilersen (DF) og Cecilie Roed Schultz (EL) lagde vægt på ved byrådets behandling.

Målet er at der etableres gode børnefællesskaber på mellemtrinnet, at der kan opstå to-voksenordninger, og at der både tænkes på de fagligt dygtige og de fagligt svage elever.

- Vi skal ikke glemme de elever, der har behov for større udfordringer, derfor er jeg glad for, at vi har fundet penge til at indføre særlige talentforløb, men også turboforløb, som kan komme elever på alle niveauer til gode, sagde Pernelle Jensen (V) i forbindelse med vedtagelsen.

Kortere skoledag

Den konkrete udmøntning sker i tæt samarbejde mellem skolebestyrelserne og skoleledelsen og i sammenhæng med byrådets temperaturmåling på hele børne- og ungeområdet.

- Vi er i fuld gang med temperaturmålingen og arbejder videre med den hen over sommeren. Det her er udmøntningen af de midler, vi vedtog sidste år, og så er vi enige om, at vi til de kommende budgetforhandlinger ser det yderligere behov, siger Jacob Bjerregaard.

Initiativerne skal sættes i gang ved det kommende skoleår, hvor man også kommer til at afkorte skoledagen for de yngste.

- Vi har netop fået besked fra ministeriet om, at den kortere skoledag i indskolingen bliver endeligt vedtaget før sommerferien, så det kommer til at gælde fra efter sommerferien. De udløser behov for ekstra fritidstilbud, og det har vi også fået afsat penge til, siger Jacob Bjerregaard.

Der er afsat 1,8 millioner kroner årligt til at styrke fritidsområdet i indskolingen i forbindelse med de kortere skoledage.

Om de ældre elever også skal have kortere skoledage, beslutter politikerne i forbindelse med budgetforhandlingerne.

- Hvis vi gør skoledagen kortere, skal der måske etableres ekstra fritidstilbud, som vi skal finde penge til. Desuden giver vi skolerne bedre tid til at passe det ind, hvis vi skubber beslutningen til efteråret, siger Jacob Bjerregaard.

Annonce
Forsiden netop nu
112

Cyklisternes kaffepenge blev stjålet

Læserbrev

Efter skrotning af Lindholm-planer: Send de afviste asylansøgere til Nørrebro - eller helt hjem!

Læserbrev: Det er jo rendyrket hykleri, at socialdemokraterne med udlændinge- og integrationsministeren i spidsen nu vælger at droppe placeringen af de mange afviste - og dømte kriminelle - asylansøgere på øen Lindholm. Før valget og i valgkampen støttede socialdemokraterne jo en placering af de dømte kriminelle på øen Lindholm i Stege Bugt. Men nu har de så føjet De Radikale, SF og Enhedslisten, som synes, det er så synd for de kriminelle, at de ikke skal kunne rende rundt omkring i de danske byer og fordrive tiden med endnu mere kriminalitet! Det bliver ikke mindre komisk, når regeringen så begrunder det med, at det er dyrt at lave et udrejsecenter på øen. Jamen, kære venner, det er jo endnu dyrere, at de får lov til at bevæge sig rundt frit i det danske samfund og koster kassen i forbindelse med statsbetalte beskikkede forsvarer, anbringelsesdomme i landets fængsler, domstolsudgifter, tolkeudgifter, sociale udgifter til deres daglige fornødenheder, socialpædagogisk støtte og al mulig anden service, som der stilles til rådighed for de kriminelle. Så hvis socialdemokraterne virkelig gør det her på grund af kroner og ører, så send dem da helt hjem i stedet, så vi ikke har dén økonomiske belastning! Hver og en af de omtalte er jo dømt for grov kriminalitet i Danmark! Samtidig skylder regeringen og deres støttepartier at fortælle, hvor de så skal være placeret. De skal vel ikke forblive på Kærshovedgaard i Ikast-Brande Kommune og skabe endnu mere kriminalitet og lokal utryghed? Den logiske placering må jo være Nørrebro lige midt på stenbroen i hjertet af København, hvor alle de åbenhjertede, radikale, folkesocialisterne, Enhedslistens og Alternativets frisindede og tolerante vælgere bor i skønt flertal. Så kan de jo hygge sig med en kulturberigelse på nært hold!

112 For abonnenter

Lå på sofaen da det bankede hårdt på døren: Beboer advarede Anne om brand i nabolejlighed

Annonce