Annonce
Trekantområdet

87-årige Esther blev sendt hjem efter blodprop uden nødkald: - Så skete det, vi frygtede

Efter en indlæggelse og genoptræning blev Esther Christensen mod familiens ønske sendt hjem til sit rækkehus uden en alarm, så hun kunne tilkalde hjælp, hvis hun faldt. Foto: Mads Dalegaard
De voksne børn advarede imod, at deres mor, Esther Christensen, efter en blodprop og efterfølgende genoptræning skulle hjem til en bolig med trapper. Efter en uge og en dag gik det galt, moren faldt og fik et smertefuldt bækkenbrud.
Annonce

Kolding: 87-årige Esther Christensen har været igennem en tid,  hvor hendes helbred flere gange har vendt op og ned på hendes liv. Senest den 11. juni.

- Det var ude på terrassen. Jeg snublede over en flise og drejede mig for hurtigt rundt, og så lå jeg der pludselig.

Hendes tanker gik på, at hun skulle op igen i en fart.

- Jeg måtte kravle for at komme ind og hente min telefon. Den lå inde på spisebordet. Mærkværdigvis fik jeg fat i telefonen og fik ringet til min datter efter hjælp.

Faldet gav Esther Christensen en revne i bækkenet.

- Selv om det efterhånden er seks uger siden, så får hun stadig morfin for at holde smerterne ud, siger  datteren Jette Ejlbo.

Hun fortæller videre, at netop det, at moren skulle gå hen at falde, havde hun og hendes bror, Steen Christensen, frygtet og advaret imod, inden moren kort tid forinden var blevet udskrevet fra genoptræningen og kom hjem til sit rækkehus i Kolding.

Annonce

Blodprop i marts

Forhistorien er den, at Esther Christensen i slutningen af marts blev ramt af en blodprop i hjernen og indlagt på sygehuset. Blodproppen lammede hendes højre side og ramte hendes evne til at tale.

- På grund af corona-situationen ville min mors rådgiver  fra Kolding Kommune allerede dengang udskrive min mor til hendes eget hjem, men det er absolut ikke handicapvenligt. Jeg fik besked på, at hendes møbler skulle opmagasineres, så stuen kunne indrettes med hjælpemidler. Når hun skulle på toilettet, så skulle hun tilkalde medarbejdere fra hjemmeplejen, der ville komme med en toiletstol. Og når hun skulle have bad, så skulle hun transporteres til et plejehjem, hvor det kunne foregå. Men så sagde jeg, at det bliver over mit lig, husker datteren.

Hun ønskede i stedet, at moren fik en plads på Vesterløkke - center for midlertidigt ophold

- Først fik jeg at vide, at der på grund af corona ikke var plads på Vesterløkke, så kontaktede jeg borgmesteren, og efter små to timer, blev jeg ringet op om, at nu var der plads på Vesterløkke.

Efter et  ophold på Vesterløkke, kom moren på intensiv genoptræning hos døgnrehabiliteringen på Kolding Sundhedscenter. Det gik godt, moren var glad og blev blandt andet øvet i at gå på trapper.

- Mens jeg var på døgnrehabiliteringen, kom en af kommunens rådgivere, og jeg fik at vide, at jeg absolut ikke var berettiget til en plejehjemsplads efter genoptræningen. Enden på samtalen, der højest varer ti minutter, blev, at jeg skulle hjem igen. Jeg ville gerne have haft  min datter med til samtalen som bisidder, men det måtte jeg ikke få. Og jeg følte, at rådgiveren talte til mig på en nedværdigende og ydmygende måde, forklarer Else Christensen.

Hun forklarer, at hun taler langsommere og mindre tydeligt efter blodproppen.

- Når man ikke taler så godt, så kan nogen måske tro, at hovedet heller ikke er helt med, men det er ikke tilfældet for min mor. Hun ved godt, hvad der foregår, understreger datteren.

Annonce

Umuligt at undgå trapper

Jette Ejlbo forklarer, at morens hjem er indrettet sådan, at man fra entreen skal gå syv trappetrin ned til køkkenet og stuen, og fra entreen er der otte trin op til fjernsynsstuen, så man kan ikke undgå trapperne. Og datteren undrede sig.

- På det tidspunkt hvor min mor får at vide, at hun skal hjem, er der ingen fra kommunen, der har set hjemmet.  Vi advarede mod risikoen for, at hun skulle falde og bad om en alarm, som hun kunne have om halsen og trykke på, hvis det skulle ske, men fik besked på, at hun ikke var berettiget til en alarm, hvis hun kunne bruge en mobiltelefon, forklarer datteren.

Annonce

Familien klagede

Efter morens fald klagede Jette Ejlbo over Kolding Kommune, som hun føler har svigtet. JydskeVestkysten har søgt aktindsigt i Esther Christensens sag hos kommunen.

Som svar på klagen skriver den faglige leder fra området  blandt andet:

"Jeg vil på vegne af Kolding Kommune beklage, at du og din mor har haft sådan en oplevelse i forbindelse med, at din mor skulle udskrives af Døgnrehabiliteringen".

Lederen har undersøgt Esther Christensens udskrivelse og skriver, at moren ikke ønskede at tale om boligskifte eller andet omkring bolig, inden hun havde været hjemme i egen bolig.

"Din mor har udtrykt over for personalet, at hun godt var klar over, at det ikke var en beslutning som du og din bror delte med hende. Vi er nød til at respektere sådan et ønske".

Om situationen husker 87-årige Esther Christensen:

- Det er svært at skulle svare på alle de spørgsmål, når man sidder  og ikke har det godt. Så vil man helst hjem og passe sig selv og have, at det hele skal være, som det var før. Og de svar, rådgiveren får, kommer an på, hvordan hun spørger.

I forhold til visitationen uden besøg i hjemmet  skriver lederen som svar på klagen:

"Den visitation, som er foretaget af (redaktionen har fjernet medarbejderens navn), er foretaget ud fra den faglige  viden og vurdering, som personalet på Døgnrehabiliteringen har videregivet. Medarbejderen har brugt de faglige vurderinger til at træffe afgørelse ud fra. Det gælder også afslaget på nødkaldet".

87-årige Esther Christensen er glad for, at hun har fået tilbudt en plejehjemsplads i Fredericia Kommune fra den 15. august. Det er tættere på datteren Jette Ejlbos hjem. - Man er lidt på herrens mark, indtil man ved, hvor man skal bo, siger moren. Foto: Mads Dalegaard
Annonce

Mødet med familien

Efterfølgende har familien holdt et møde med  Kirsten Stabel, der er leder af Senior- og Sundhedsrådgivningen.

- Her lagde kommunen sig fladt ned og indrømmede, at der var begået fejl i sagen, siger Jette Ejlsbo.

Aktindsigten viser også, at familien har haft svært ved at kommunikere med kommunen.

-  Det var bedre, hvis de havde været ærlige om, hvordan tingene hænger sammen. Vi kender ikke de der paragraffer og regler, som medarbejderne henviser til. De har talt til os i et sprog, vi ikke forstår, siger datteren og fortsætter:

- Den behandling kan kommunen simpelthen ikke være bekendt. Der kan sidde ældre mennesker eller syge borgere, der har brug for hjælp, og som ikke har pårørende, der kan tage teten. Det var netop derfor, min bror og jeg gerne ville mødes med kommunen.


Om situationen husker 87-årige Esther Christensen: Det er svært at skulle svare på alle de spørgsmål, når man sidder og ikke har det godt. Så vil man helst hjem og passe sig selv og have, at det hele skal være, som det var før. Og de svar, rådgiveren får, kommer an på, hvordan hun spørger.

Esther Christiensen


JydskeVestkysten har kontaktet Kirsten Stabel og seniordirektør Annette Lund for at få kommunens svar uddybet, men begge ledere holder ferie. Seniorudvalgsformand Søren Rasmussen (DF) er ikke inde i sagen.  Han oplyser, at det er Gitte Meyer Larsen, der på kommunens vegne kan give en kommentar. Gitte Meyer Larsen understreger dog, at hun ikke kender den konkrete sag, og derfor ikke kan udtale sig om den.

Annonce

Er tilbudt plejehjemsplads

Efter faldet fik Esther Christensen en plads på Vesterløkke. En ny rådgiver fra kommunen vurderede situationen, og den 87-årige kvinde blev skrevet op til en plejehjemsplads.

Datteren bor i Fredericia Kommune, og  moderen vil gerne flytte over kommunegrænsen og tættere på datteren. Fredericia Kommune har tilbudt moderen en plads på plejehjemmet Hybyhus allerede den 15. august.

Kommunen ser på klagen for at blive klogere

Efter samtalen mellem Esther Christensens pårørende har Kolding Kommune skrevet en række læringspunkter ned. Om læringspunkter forklarer Kolding Kommunes plejehjemschef Gitte Meyer Larsen, at kommunen efter kritik eller klager altid vil se på en sag igen for at blive klogere og se, om der er ting, kommunen skal gøre anderledes, hvis medarbejderne møder en familie, der står i samme situation. Hun understreger, at hun ikke kan udtale sig om den konkrete sag.

Læringspunkterne i Esther Christensen sag  handler blandt andet om kommunikation. Her står blandt andet:

At  ansatte skal tale et sprog, som borger og pårørende forstår. De skal udlade paragraffer.

At der skal opmærksomhed på, hvordan borger og pårørende bliver taget imod, og hvordan de får konstruktivt svar på det, de efterspørger. Det kan godt være, at borger ikke kan få det, der efterspørges, men så er det vigtigt med en god forklaring på afslag.

Fokus på at have en værdig samtale med både borger og pårørende, så de oplever sig taget alvorlig.

Om selve sagsbehandlingen står der:

At de pårørende skal have en her og nu status og vide, hvad der er af alternativer.

At de skal vide "hvilke varer, kommunen har på hylden"

At medarbejderne skal være anvisende på skemaer og hvilke skemaer, der skal benyttes og hvor de findes

I forhold til bisidder står der, at der skal opmærksomhed på, at alle borgere har ret og krav på at have en bisidder med ved samtaler med kommunen. Bisidderen kan enten være fysisk til stede eller med på en telefon.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Dagens coronatal for Fredericia er klar: Vigtigt parameter falder fortsat - men flere er konstateret smittet

FC Fredericia

En uhyggelig modstander: FC Fredericia vandt senest over Silkeborg i 2016

Fredericia For abonnenter

Poser kan blive erstattet af spande: Det vil sætte renovationsudgiften i vejret

Annonce