Annonce
Fredericia

89 nødovernatninger: Nu skal vinterens behov for hjemløse evalueres

11 personer har i vinter benyttet sig af Fredericia Kommunes tilbud om nødovernatning. Dert fortæller formand for udsatterådet Bjarne Dahlmann. Arkivfoto: Mette Mørk
11 personer har benyttet sig af tilbuddet om et sted at sove.
Annonce

Fredericia: Fredericia Kommune stillede i vinter overnatningsmuligheder til rådighed for udsatte uden et sted at sove i perioden 15. november 2019 til 30. april 2020.

Det har 11 forskellige personer benyttet sig af. Det oplyser formand for Udsatterådet og leder af Kirkens Korshærs Varmestue Bjarne Dahlmann. I alt har de taget 89 overnatninger - hvilket cirka er en i døgnet.

- Fredericia Kommune ejer to rækkehuse på Mosegårdsvej, som står tomme, og vi har fået adgang til to af dem. Vi havde desuden søgt midler fra Socialministeriet til nødovernatning, så vi kunne have en projektarbejder ansat i perioden, fortæller Bjarne Dahlmann.

De 11 personer, der har overnattet på Mosegårdsvej, har haft for et sted at sove af meget forskellige årsager. Bjarne Dahlmann nævner blandt andet, at nogle er røget ud af deres lejlighed, andre har overnattet hos venner i en periode, mens enkelte har været på gennemrejse og altså ikke har hørt til i kommunen. Nogle har boet der i flere nætter.

Dagen efter overnatningen er de blevet inviteret med ned på Kirkens Korshærs Varmestue, hvor de har fået en snak med medarbejderne, som har tilbudt dem hjælp eller kunne henvise dem til, hvor de kunne få yderligere hjælp til specifikke problemstillinger.

Annonce

Hård vinter kan øge behov

Enkelte gange har projektmedarbejderen oplevet, at en person ikke er dukket op til overnatningen. Nogle gange har det været, fordi de i mellemtiden har fundet en anden løsning.

Nu er planen, at nødovernatningstilbuddet skal evalueres.

- Vi får sagen på dagsordenen til efteråret, og så vil vi vurdere behovet for næste vinter, fortæller formand for social- og beskæftigelsesudvalget Peder Tind (V).

Netop behovet kan være vanskeligt at vurdere. Bjarne Dahlmann mener, at flere vil benytte det, hvis der kan findes et sted til nødovernatning i midtbyen, og en hård vinter med meget frost og snevejr vil også øge behovet. Men han vurderer også, at to boliger er nok.

- Jeg tror ikke, behovet er større end det. Nu skal vi evaluere og få strikket det sammen på en måde, så vi bruger ressourcerne bedst, siger Bjarne Dahlmann.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Døgnrapport: Indbrud i nybyggeri på havnen og fangst af en tyv under bilindbrud

Annonce