Annonce
AC Horsens

AC handler igen: Serber skal styrke offensiven

Bo Henriksen har hentet serbisk forstærkning til offensiven. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Horsens: AC Horsens har haft travlt ved skrivebordet i det forløbne døgn. Først blev Sivert Heltne Nilsen solgt til Elfsborg, og han blev få timer efter erstattet af Alexander Ludwig. Han havde første træningsdag på Langmarksvej allerede i dag, og der var yderligere et nyt ansigt i AC Horsens' førsteholdstrup.

Det drejer sig om Uroš Nenadović, der er hentet på en fri transfer. Den 25-årige serber har skrevet under på en kontrakt, der løber frem til sommeren 2020.

Uroš Nenadović har senest været tilknyttet armenske Alashkert FC, og han har blandt andet et par ungdomslandskampe på sit CV.

- Han er en ukendt spiller i dansk fodbold, men han har lige spillet Europa League og gjort en god figur mod Steaua Bukarest, og han er en spændende spiller, der kan spille de tre offensive positioner, hvor vi har brug for øget konkurrence. Vi har en fin startopstilling, men vi har brug for spillere, der kan presse sig på, og det har vi en forventning om, at Nenadović kan, siger manager Bo Henriksen.

AC Horsens har yderligere en serber i truppen i skikkelse af Erhan Masovic.

Bo Henriksen lejede i sidste uge Kasper Junker ud til Stabæk i Norge, og dermed er der brug for forstærkning til offensiven. AC Horsens' førsteholdstrup tæller reelt kun en "ægte" angriber i skikkelse af Nicolai Brock Madsen. Rune Frantsen er egentlig back. Spillere som Jonas Borring, Mikkel Qvist og Hallur Hansson har også været brugt helt i front, men de hører også naturligt til på andre positioner.

Annonce

Uroš Nenadović

Født: 28. januar 1994

Højde: 185 centimeter

Position: Kant eller angriber

Nationalitet: Serbien

Tidligere klubber: OFK Beograd, FK Novi Sad, Hajduk 1912, Novi Pazar, Vojvodina, Rad, Radnik, Alashkert

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia For abonnenter

Ny kommunal topledelse holdt kun ét år: Gode råd til politikerne kostede 400.000 kroner

Fredericia For abonnenter

Borgmester forsvarer beslutning om to nye direktører: - Vi har lyttet til vores medarbejdere

Annonce