Annonce
Sport

AC Horsens på pengejagt i Randers

Nicolai Brock-Madsen kan for første gang i flere sæsoner komme i aktion på sin gamle hjemmebane i Randers, når AC Horsens kommer på besøg til en direkte duel om førstepladsen i puljen. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Nedrykning er ikke længere et tema, så for første gang siden deltagelsen i mesterskabsspillet kan AC Horsens spille frit og sætte jagten ind på en pengegevinst og en europæisk billet.
Annonce

Horsens:  De gange, at AC Horsens har spillet en superligakamp uden at skulle frygte for en nedrykning, kan tælles på få hænder. I de seneste fire sæsoner, hvor klubben har været med i Superligaen er det kun sket i slutningen af sæsonen 2017/2018, da Bo Henriksens mandskab deltog i mesterskabsspillet.

Søndag sker det for anden gang, da AC Horsens er fri af nedrykningen inden de tre sidste runder af nedrykningsspillet.

AC Horsens møder søndag Randers FC i en direkte duel om førstepladsen i puljen. Den udløser en gevinst på en million kroner.

- Vi skal ikke tænke på konsekvenserne. Vi skal bare gå på banen og forsøge at vinde, siger manager Bo Henriksen.

Randers FC er to point foran AC Horsens, inden de tre sidste kampe, så AC Horsens har brug for en sejr. Et nederlag vil øge afstanden til fem point med blot seks at spille om i de to sidste kampe.

AC Horsens kan måske leve med uafgjort, men det vil også blive svært at indhente to point i de to sidste kampe mod Esbjerg og Hobro.

De to klubber kæmper om at undgå den direkte nedrykning, og det kan blive afgjort i de to klubbers interne møde i denne runde. Hvis Esbjerg taber, er holdet rykket ud af Superligaen.

AC Horsens er under alle omstændigheder sikret deltagelse i playoff-spillet om adgang til Europa League.

Annonce

Vejen ud i Europa

Når nedrykningsspillet er overstået, skal AC Horsens og Randers op mod nummer et og to fra den anden pulje. OB er den ene mulighed, mens den anden plads går til enten Sønderjyske eller Lyngby.

De fire hold krydses, så nummer et fra den ene pulje møder nummer to fra den anden og omvendt.

De to hold mødes ude og hjemme.

Taberne af de to kampe går på sommerferie, mens vinderne mødes i en duel ude og hjemme om retten til at møde nummer tre fra mesterskabsspillet.

Her spilles en enkelt kamp, og vinderen får ret til at repræsentere Danmark i Europa Leauge i næste sæson.

AC Horsens kan dermed, hvis holdet fortsætter stimen af gode resultater, ende med at skulle spille yderligere fem kampe oven i de resterende tre i nedrykningsspillet.

Den afgørende playoff-kampe om deltage i Europa League bliver spillet den 29. juli.

Annonce

TV-penge på højkant

Ud over at jagte en eventuel deltage i europæisk fodbold, er der også tv-penge på højkant.

Her risikerer Sønderjyske at komme i klemme, fordi holdet er med i pokalfinalen. Hvis holdet vinder pokalfinalen i næste uge, siger reglerne, som de er udformet nu, at klubben dermed ikke kan deltage i playoff-spillet om Europa Legaue-pladsen, fordi Sønderjyske i den situation allerede vil have sikret sig en plads.

Normalt ville turneringen være tæt på færdigspillet inden pokalfinalen, men det er ikke tilfældet i år på grund af corona-pausen, og det kan ende med at koste Sønderjyske i forhold til tv-pengene, da holdet ikke kan jagte en 7. plads, ligesom holdets modstander i den første playoff-runde vil slippe for to kampe.

Men det er alt sammen spekulationer. AC Horsens kan nøjes med at fokusere på at vinde i Randes FC, og vel at mærke uden at skulle bekymre sig over konsekvensen af et eventuelt nederlag.

AC Horsens' formodede startopstilling. Reserver: Peter Therkildsen, Jonas Gemmer, Erhan Masovic, Oliver Drost, Magnus Jensen, James Gomez, Anders Hoff. Skader: Jeppe Kjær, Michael Lansing. Dommer: Jørgen Daugbjerg Burchardt
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Virus lagde 5. juli ned: Men der var alligevel sygebesøg rundt om

Annonce