Annonce
AC Horsens

AC lejer serbisk forsvarsspiller

Erhan Masovic er lejet i Club Brugge for resten af sæsonen. Han tiltræder i AC Horsens med det samme. Foto: AC Horsens
Erhan Masovic er lejet for resten af sæsonen i Club Brugge.

Horsens: AC Horsens mangler i den grad spillere til midterforsvaret, og nu er en del af hullet blevet stoppet, som optakt til den vigtige udekamp mod Silkeborg søndag.

AC Horsens har indgået en lejeaftale med Club Brugge om forsvarsspilleren Erhan Masovic. Han bliver en del af AC-truppen med øjeblikkelig virkning. Den belgiske storklub købte den talentfulde serber for to år siden, og han var i sidste sæson lejet ud til AS Trencin i den slovakiske liga.

Manager Bo Henriksen ser frem til at arbejde med den 20-årige forsvarsspiller.

- Erhan Masovic blev købt for mange millioner af en storklub som Club Brugge, og vi er stolte over, at vi kan tiltrække en spiller med så stort et potentiale. Han har spillet mange kampe for Serbiens U21-landshold og var med på holdet mod Danmark for ikke så længe siden. Vi har kigget på ham gennem længere tid og er rigtig glade for, at han skal være en del af vores klub det næste år, siger Bo Henriksen.

Erhan Masovic er lejet for resten af sæsonen, og han har allerede fået et godt indtryk af sin nye klub.

- Jeg har hørt mange spændende ting om den danske liga, og det var en god mulighed for mig at komme til AC Horsens. Jeg er en ung forsvarsspiller, der er kommet til AC Horsens for at hjælpe klubben med at skabe gode resultater, siger Erhan Masovic.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce