x
Annonce
Fredericia

Adgangskontrol kan genåbne genbrugspladser - Fredericia afventer

Fredericia Kommunes nyeste genbrugsplads på Bundgårdsvej har god plads. Men opfordringen fra Kommunernes Landsforening er fortsat at holde genbrugspladserne lukket uanset hvad. I Fredericia Dagblads "Spørg om corona" fylder beslutningen en del, ligesom det gør på de sociale medier. Nu er et fredericiansk firma af en stor kommune sat på opgave med at installere en løsning, så man sikrer, at kun et bestemt antal biler kan være på kommunens genbrugspladser ad gangen. Arkivfoto: Torben Glyum
Fredericia-virksomheden Ferrum skal på mandag implementere løsning på kommunale genbrugspladser, så man kan åbne og samtidigt styre adgangen. Fem biler ad gangen og så stop. I Fredericia afventer man nye meldinger fra Kommunernes Landsforening, som anbefaler at holde lukket.

Fredericia: Mens fredericianerne må kigge langt efter at komme af med genbrugsaffald, så kan andre kommuners borgere måske se hen til, at genbrugspladserne slår bommen op. Det fredericianske firma Ferrum Automation er et af dem, der har et løsningsforslag, som man i øjeblikket er i færd med at færdiggøre til en kommune.

- Vi skal på mandag implementere en løsning på de fem genbrugspladser, så man har styr på, hvor mange biler der er på pladsen af gangen. Når fem biler er kørt ind, kan der ikke køre flere ind, før en bil er kørt ud, siger Morten Olsen, maskinmester i Ferrum A/S på Vejlbyvej.

Den pågældende kommune ønsker i første omgang at teste løsningen og har endnu ikke besluttet, hvorvidt genbrugspladserne skal genåbne, så hos Ferrum kan man endnu ikke sætte navn på kommunen.

Men virksomheden har i forvejen haft opgaver for den pågældende kommunes genbrugsafdeling, og derfor kom forespørgslen om adgangskontrol på pladsen.

- Vi har indrettet deres modtagelse af problemaffald, så det sker uden, at der er ansatte, som skal håndtere det. Da den her situation med corona opstod, blev vi derfor spurgt, om vi kunne etablere en løsning, så man kunne styre antallet af biler på pladsen, siger Morten Olsen.

Annonce

Vi skal på mandag implementere en løsning på de fem genbrugspladser, så man har styr på, hvor mange biler der er på pladsen af gangen. Når fem biler er kørt ind, kan der ikke køre flere ind, før en bil er kørt ud.

Morten Olsen, maskinmester, Ferrum A/S på Vejlbyvej

Under 50.000 kroner

På genbrugpladserne er der tale om, at man via en såkaldt plc styrer indgangen ind og ud.

- Vi kan enten benytte en eksisterende bom eller et lyssignal, som slår over i rødt, når pladsen er fyldt, siger Morten Olsen.

Det vil koste under 50.000 kroner at sætte en stander op, som kan styre adgangen.

- Det er svært at sætte en præcis pris på, for alle pladser er forskellige. Nogle steder skal der måske trækkes strøm til anlægget, siger Morten Olsen.

Ferrum A/S beskæftiger 55 medarbejdere, som alle har til huse i komplekset på hjørnet af Vejlbyvej og Vestre Ringvej. En af selskabets største kunder er Carlsberg, som benytter virksomhedens ekspertise indenfor automation og styring.

Vognmand kan hente

De lukkede genbrugspladser har skabt stor debat, men det ligger ikke i kortene hos Fredericia Kommune at skifte kurs og genåbne genbrugspladserne lige nu.

- Vi følger de anbefalinger, som er kommet fra Kommunernes Landsforening, så indtil videre holder vi pladserne lukket. Jeg kan konstatere, at man er begyndt at åbne op andre steder, men indtil videre følger vi instruksen. Men vi kigger selvfølgelig på, om der kan findes løsninger, hvis der ikke løsnes op, siger formand for miljø- og teknikudvalget Christian Bro (S).

Det er indtil videre tilladt for erhvervslivet at aflevere affald ved deponiet på Vejlbyvej.

En løsning kunne for private være at gå sammen på en vej og bestille et privat firma til at afhente det grønne affald. Det skal man selvfølgelig betale for, men det grønne affald vil så kunne afleveres på pladsen på Vejlbyvej.

- Det kan også være en idé at lade grene og græs ligge i en bunke i sin have, så man skaber lidt biodiversitet. Det vil både insekter og orme elske, siger Christian Bro.

I Vejle Kommune har man netop meddelt, at man fra den kommende lørdag igen vil indsamle haveaffald fra de husstande, som har en beholder beregnet til det.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Genbrugspladserne: Christian Bro, her er løsningen

Læserbrev: Med reference til artiklen: Konservative ønsker åbning af alle genbrugspladser - 'ren populisme', mener S Vi har med reference kunnet læse i Fredericia Dagblad, at formanden for Miljø- og Teknikudvalget, Christian Bro (S), er blevet forarget og mener, det er ren populisme og noget sludder, at De konservative i Fredericia anbefaler at åbne alle genbrugsstationerne i Fredericia ved hjælp at et online booking system. Jeg blev ærligt talt noget forundret over denne tilgang. Jeg mener, Christian Bros udtalelse er ren arrogance over for et åbent forslag, der vil gavne borgerne i Fredericia kommune og et forslag, der vil eliminere de trafikale problemer ved genbrugspladserne. Det er meget skuffende. Christian Bro mener, det vil pålægge kommunen en al for stor administrativ byrde, hvilket jeg 100% kan afvise. Så derfor har De Konservative i Fredericia taget sagen i egen hånd og undersøgt, hvem der kan udbyde et online booking system til Fredericia, hvad det vil koste og hvor hurtigt systemet kan implementeres. Vi har i dag været i telefonisk kontakt med Allan B. Johansen, vicedirektør, chef for genbrug og udvikling hos Affaldplus.dk. AffaldPlus driver i dag 20 genbrugspladser og 11 haveaffaldspladser fordelt på Sjælland. Lad mig uddybe nærmere. Systemet virker i bund og grund på samme måde, som når du booker et bord på en af byens restauranter. Du vælger en genbrugsplads og et ledigt tidspunkt for aflevering. Du angiver dit telefonnummer og din nummerplade. Herefter får du en elektronisk billet på SMS. Hvis du ikke kan bruge et online bookingsystem, kan du ringe til AffaldPlus og booke telefonisk, ligesom at booke bord telefonisk på en restaurant. Du møder herefter op med dit affald på det bookede tidspunkt og har 20 minutter til at aflevere det. Tidsintervallet kan frit defineres af kommunen. Fordelene ved et bookingsystem, fremfor intet system eller andre metoder, etc., er: 1. Ingen kilometerlange køer ved genbrugspladserne, som vi ser nu. 2. Der kan kun bookes det antal samtidige på genbrugspladserne, kommunen finder forsvarligt. (smitterisikoen minimeres) 3. Der er ingen CO2-udledning fra biler, der holder og venter i de lange køer og ingen farlige trafikale situationer 4. Borgeren er garanteret, at man kan komme til på det bookede tidspunkt uden at skulle holde i kø eller frygte, at der er for mange på genbrugspladsen samtidigt. Altså ingen unødvendig tidsspilde for borgerne Systemet kan implementeres på under fire timer, fra bestilling fra kommunen, til det fungerer for borgeren. Det koster ca. 15.000 kr. at implementere. Kommunen betaler 30 øre pr. elektronisk billet, der sendes pr. SMS til de borgere, der booker. AffaldPlus håndterer alle dem, der ikke kan håndtere onlinebookinger og ringer deres booking ind. Kommunen har derfor ingen administrative opgaver udover at kontrollere, at de, der kommer til genbrugspladserne, har booket. Det er ikke anderledes, end at der står en i dag og holder øje med, at der ikke lukkes for mange ind. Kommunen behøver ikke personale til at dirigere trafikken, da der ikke vil opstå køer. Systemet er blot et eksempel på et af de onlinebookingsystemer, der findes i dag, og et eksempel på et system, der bruges i andre kommuner, hvoraf nogle har brugt det i flere år med stor succes. Det er derfor mit håb, at Christian Bro vil sænke paraderne og kigge på forslaget. Det vil være til gavn for byens borgere og for begrænsningen af Covid19 og mindske de trafikale problemer. Christian Bro (S) er velkommen til at kontakte mig, hvis han har behov eller brug for hjælp.

Fredericia

Tøjhuset tøver med aflysninger: Venter på præcisering

Middelfart

Rock Under Broen rykkes til september: Afholdes samme dag som Lillebælt Halvmarathon

Fredericia

Metal Magic håber på luknings-påbud: Hvis vi selv aflyser, bliver det dyrt

Annonce