Annonce
Fredericia

ADP får ny kran: Køres ind på 16 store lastbiler i august

Havneselskabet ADP A/S får snart endnu en kran til samlingen. Denne gang en hydraulisk kran fra Sennebogen. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Annonce

Fredericia: Udviklingen på havnen kræver ind imellem nyt grej.

I slutningen af august får havneselskabet ADP derfor en ny kran, som bliver transporteret til Fredericia fra Sydtyskland på 16 store lastbiler.

- Det er verdens største hydrauliske kran til det, den kan, fortæller administrerende direktør i ADP A/S Rune D. Rasmussen.

I og med at havneselskabet oplever, at godstransporten flytter sig fra flydende over til fast, kræver det en kran mere.

- Den skal bruges til almindelig bulk som eksempelvis korn, men kan også køre skrot og tage tunge løft, fortæller Rune D. Rasmussen, der oplyser, man overvejer endnu en ny kran næste år.

Når kranen ankommer, vil den blive samlet og sat op af medarbejdere fra producenten.

Den nye kran er for feinschmeckerne en Sennebogen 300 og får sit primære udgangspunkt i Centerhavnen.

Kranen har 80 dæk, så den er ikke lige sådan at flytte fra et sted til andet i en fart.

- Man flytter den kun, hvis det er absolut nødvendigt, forklarer Rune D. Rasmussen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Underkendt i klagenævn: Strid om skilte ved spisested har varet i tre år

Annonce