Annonce
Fredericia

Adventskalender i Christianskirken: Gud skaber

Inge Lisbeth Dahl, kirkegænger. Privatfoto
Annonce

Min lågeåbning vil indeholde mange citater, lige fra Klods Hans' prinsesse, der udbryder "Dur ikke, væk" til Shu-bi-dua, der synger, om Knud, der er lavet af Gud, så han ser almindelig ud.

Jeg har fået lov at åbne lågen om Gud Skaber, og jeg har især hæftet mig ved det faktum, at vi er skabt som originaler, uanset at det nok ikke altid er en betegnelse, man er stolt af at få hæftet på sig, fordi vi ofte bruger ordet som et skældsord.

Men det er noget at være stolt af, for Gud skaber originaler og ikke kopier, som der står i en sang "for at gøre min verden mangfoldig og rig, at I måtte undres og glædes". Og ser vi på betydningen af ordet original, så kan det faktisk også betyde noget oprindeligt og grundlæggende.

Selv om vi undertiden kan synes, at de andre er for forskellige fra os, dvs. mærkelige og forkerte, så hedder det i sangen, som jeg har citeret fra ovenfor, at modpol og forskel skal forenes til gavn for verden. På mosaikken ses igennem Guds ansigt en DNA-streng, og i Guds hånd står de to små mennesker, en mand og en kvinde, som han skabte. De står i Guds hånd, de er i Guds hånd, og det er vigtigt for os at huske på, når vi overvældes af livet, og det ansvar, vi har fået.

Om mig selv kan jeg fortælle, at jeg hedder Inge Lisbeth Dahl, er født og opvokset i Vestjylland og for 30 år siden flyttet til Fredericia. Jeg er uddannet kontorassistent og lærer, og jeg har arbejdet indenfor begge fag i en årrække. Jeg er bosat i Christians Sogn og er kirkegænger og frivillig i Christianskirken, bl.a. har jeg tidligere været medlem af Menighedsrådet fra 2004 - 2016.

17.17-adventskalenderen i Christianskirken begynder hver dag klokken 17.17 og varer cirka 17 minutter.

Alle er velkomne.

Det fulde program kan se på kirkens www.christianskirken-fredericia.dk.

Gud skaber. Foto: Christianskirken
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112 For abonnenter

55-årig skal flere år i fængsel: Politiet fandt haglgeværer, rifler og masser af ammunition på adresse i Fredericia

Debat

Køb fransk!

Fredericia

Fynsk teater lægger billet ind på Fredericia Teaters million-tilskud fra staten: - Vi skal rykke hurtigt nu

Annonce