Annonce
Udland

Advokat: Drab på sort motionist efterforskes som hadforbrydelse

Dustin Chambers/Reuters
Et skuddrab på Ahmaud Arbery i februar har ført til spændinger og beskyldninger om straffrihed for hvide.
Annonce

Det amerikanske forbundspoliti, FBI, efterforsker drabet på en 25-årig sort mand, der blev skudt i februar under en løbetur, som en hadforbrydelse

Det oplyser advokaten for den dræbtes familie, Lee Martin, mandag lokal tid, skriver den britiske avis The Guardian.

Blandt andet har FBI-efterforskningen øje på lokale myndigheders manglende ageren i månederne efter drabet på Ahmaud Arbery, fortæller Martin ifølge avisen.

Sagen fik i begyndelsen af maj opmærksomhed i hele USA, da en video af skuddrabet blev delt bredt på nettet.

Optagelserne viser øjensynligt, at 25-årige Arbery løber nedad en gade, hvor han støder på to bevæbnede mænd, der har blokeret gaden med en pickup.

Efter et skænderi bliver han skudt.

Videoen udløste demonstrationer og beskyldninger fra flere sider om, at hvide personer slipper ustraffet fra at slå sorte ihjel.

To hvide mænd - den 64-årig pensionerede politibetjent Gregory McMichael og hans 34-årige søn Travis - er anholdt i sagen og sigtet for drabet på Arbery.

Anholdelserne skete 8. maj, tre dage efter at videoen for alvor begyndte at blive delt og 74 dage efter selve skyderiet, skriver The Guardian.

Nu fortæller advokaten for Arbery-familien, at han torsdag i sidste uge holdt møde med embedsmænd fra USA's justitsministerium om drabet.

Her fik han at vide, at føderale myndigheder har indledt en kriminalefterforskning af to distriktsadvokater og den lokale politiafdeling, der har været involveret i sagen.

De to distriktsadvokater erklærede sig selv inhabile i sagen.

Georgia-afdelingen af borgerrettighedsorganisation for sorte NAACP har krævet de to fyret for deres manglende handlen.

Den ene distriktsadvokat er George Barnhill fra Waycross, som anbefalede, at der ikke blev foretaget nogen anholdelser i sagen.

Den anden er Jackie Johnson fra Glynn County, som har afvist, at hun skulle have givet en lignende anbefaling, skriver The Guardian.

En 50-årig mand, William Bryan Jr., der lagde en video af drabet op på nettet, er også blevet anholdt og sigtet i sagen, men nægter sig skyldig. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Gregory McMichael har forklaret, at han mistænkte Arbery for røveri og handlede i selvforsvar, da den 25-årige mand havde truet McMichaels søn.

/ritzau/

Artikel fra The Guardian
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Iltsvind og fiskedød i Lillebælt

Coronavirus

Live: Styrelse slår fast - skoler bør aflyse alle lejrskoler og klassefester

Fredericia

Smittetallet stiger på Fredericia Gymnasium efter test - 28 elever og tre lærere testet positiv indtil videre

Fredericia

Nyt tilfælde af corona: 1. klasse på Kirstinebjergskolen sendt hjem - elev var del af smittekæde

Annonce