Annonce
Udland

Advokat: Drabssigtet dansk statsborger samarbejder med politi

En 37-årig dansk statsborger er blevet afhørt af norsk politi natten til torsdag efter et dødeligt angreb i Kongsberg onsdag aften. Foto: Ntb/Reuters
Natten til torsdag er en 37-årig dansk statsborger blevet afhørt af politiet efter et dødeligt angreb i Norge.

En 37-årig dansk statsborger, der er sigtet for fem drab i Kongsberg i Norge onsdag aften, samarbejder med politiet.

Det fortæller mandens forsvarsadvokat, Fredrik Neumann, torsdag morgen til Ritzau.

- Han samarbejder med politiet og forklarer sig i detaljer om hændelsen og det, han er sigtet for, siger Fredrik Neumann.

Annonce

Manden er i løbet af natten blevet afhørt af politiet, og afhøringerne er afsluttet omkring klokken fem torsdag morgen.

- Han er præget af situationen, siger Fredrik Neumann om sin klient.

Advokaten vil ikke oplyse, hvordan den danske statsborger forholder sig til sigtelsen.

Fredrik Neumann kan ligeledes ikke oplyse mandens motiv for drabene, der ifølge politiet blev begået med bue og pil.

Den 37-årige er opvokset i Norge, men har dansk mor, siger advokaten. Hvorvidt manden har dobbelt statsborgerskab, ved Fredrik Neumann ikke.

Han oplyser dog til TV 2, at manden har norsk far. Desuden fortæller advokaten, at afhøringen i løbet af natten varede i mere end tre timer.

Manden vil blive fremstillet torsdag med henblik på varetægtsfængsling, siger advokaten. Politiet vil desuden tale mere med den sigtede.

- Der er flere afhøringer i løbet af dagen i dag, og så er der praktisk og teknisk efterforskning, siger advokaten torsdag morgen om det videre forløb.

Tidspunktet for grundlovsforhøret kendes ikke.

Ifølge politiet skulle den 37-årige have handlet alene. Sent onsdag aften kunne politiet ikke sige noget om et eventuelt motiv for hændelsen. Politiet efterforsker dog, om det kunne være en terrorhandling.

Klokken 18.13 onsdag fik norsk politi de første opkald om, at en person gik rundt i Kongsberg og skød efter folk med bue og pil.

Klokken 18.47 blev den formodede gerningsmand anholdt af politiet efter en konfrontation, hvor betjente måtte affyre varselsskud.

Den formodede gerningsmand skulle inden anholdelsen have bevæget sig over et større område i Kongsberg og blandt andet angrebet et lokalt supermarked.

I alt fem blev dræbt, mens to personer får intensiv behandling på et hospital. Ifølge den norske avis VG er begge uden for livsfare.

/ritzau/

Annonce
Fredericia

Tag kandidattesten her

Fredericia For abonnenter

Nedlagt handelsmarked forfalder: Men ejer har planer med stedet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Fredagens coronatal: Yderligere 1270 er testet positive for corona

Annonce
Annonce
Annonce
Alarm 112

Flere afgange aflyses resten af dagen: Store forsinkelser i togtrafikken på Fyn og i Jylland

Fredericia For abonnenter

Bevaringsværdig ejendom i Prinsessegade skal rives ned - i stedet kommer der syv nye lejligheder

Fredericia HK

Bundproppen venter i Helsinge: Derfor er Nordsjælland-opgør ikke nødvendigvis en walk over-kamp for FHK

Kultur For abonnenter

Lydmord: Musikalsk grænseoverskridende koncert

Alarm 112

Pludselig røg det ene hjul af Johnnys bil: Hjulbolte løsnet i løbet af natten

Udland

Advokat: Drabssigtet dansk statsborger samarbejder med politi

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fredericia

Sommerhuse skal beskyttes mod oversvømmelser: Får lov til at lave 600 meter langt dige

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Fredericia

Forventer snarlig åbning: Derfor rykker Intersport tilbage til Fredericia

FC Fredericia For abonnenter

Derfor hægter FC Fredericia med en sejr på vestkysten én af rivalerne helt af

Fredericia

Du spørger - kandidaterne svarer: Hvordan får vi flere lokale uddannelser?

Annonce