Annonce
112

Afdød fundet i bæk var 35-årig lokal mand – politiet efterforsker dødsfaldet

En lokal 35-årig blev tirsdag fundet på Follerupvej i Fredericia. Han var afgået ved døden, og politiet efterforsker på nuværende tidspunkt sagen. Foto: Local Eyes
Tirsdag formiddag blev en mand fundet i en bæk ved Follerupvej i Fredericia. Politiet efterforsker sagen, men det er ikke nødvendigvis, fordi der er sket noget mistænkeligt, oplyser vagtchefen.

Fredericia: Det var en 35-årig mand fra lokalområdet, der tirsdag formiddag blev fundet druknet i en bæk ved Follerupvej i den vestlige del af Fredericia.

Det oplyser vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Jørn Lindhardt.

Han oplyser samtidig, at forældrene til den afdøde mand er blevet underrettet, og at politiet i skrivende stund er i gang med at efterforske dødsfaldet.

- Der er ikke nødvendigvis sket noget mistænkeligt, men indtil efterforskningen er afsluttet, ved vi ikke, hvad der er sket, siger vagtchefen.

Der er tirsdag over middag både en retsmediciner og teknisk afdeling til stede på Follerupvej for at foretage en såkaldt findesteds-undersøgelse, som bliver foretaget "ved drabssuspekte dødsfald, hvor liget fortsat befinder sig på findestedet."

Sådan lyder beskrivelsen af undersøgelsen på Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitets hjemmeside. Her står det også beskrevet, at "retsmedicineren sædvanligvis vil afholde det retslægelige ligsyn."

- Når vi undersøger, så er det fordi, vi ikke er sikre på, hvad der er sket. Det er ikke sikkert, der er noget i det, men vi vil gerne være helt sikre, før vi lukker sagen, lyder det fra vagtchef Jørn Lindhardt.

Klokken 10.18 tirsdag formiddag gik en alarm til TrekantBrand med ordlyden ’Redning – drukneulykke søer-havn’. Indsatsleder Per Møller Jensen fra brandvæsenet oplyste kort før middag, at der var tale om en drukneulykke i en bæk, men at han derudover ingen kommentarer havde til sagen.

En lokal 35-årig blev tirsdag fundet på Follerupvej i Fredericia. Han var afgået ved døden, og politiet efterforsker på nuværende tidspunkt sagen. Foto: Local Eyes
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Læserbrev

Åbent brev til byrådet i Fredericia: Tænk disse punkter ind i arbejdet med næste års budget

Læserbrev: På det ugentlige tværpolitiske, offentlige møde i Demokraticontaineren i Kanalbyen var emnet tirsdag 10. september "Velfærdspolitik i de kommende år i Fredericia". Som sædvanlig var der en livlig diskussion i en positiv ånd. Samtalen foregik endnu en gang på tværs af partiskel og andre interesser. Mødet endte ud med enighed om at opfordre byrådspolitikerne til at tænke nedenstående punkter ind i arbejdet med næste års budget. Vi håber, I vil sætte fokus på de svageste borgere og på arbejdsmiljøet for de kommunalt ansatte. Der var enighed om, at velfærden generelt skal være i centrum, og følgende områder blev specifikt nævnt som indsatsområder: Folkeskolerne. Der er kun fem kommuner i landet, der bruger færre økonomiske midler pr. elev. Var det en ide og en mulighed at tildele midlertidig "førtidspension” til syge borgere, så de får ro til at komme sig og samle kræfter, inden der tages stilling til deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet? Fritidstiltag for den ungdomsgruppe, der ikke er knyttet til Ungdommens Hus. Sikring af, at frivillig indsats ikke på nogen måder indregnes i normeringsbehovet. Personale nok til at tage sig dybtgående nok af de underretninger, der indsendes til familieafdelingen. For at fremme arbejdsmiljøet på de offentlige arbejdspladser skal der være mindre kontrol og mere tillid, og i den sammenhæng vil det være en god idé at lade en stor del af arbejdsprocesserne bestemmes af selvstyrende teams. Det er vigtigt, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for de områder, der vedrører velfærden. Når forholdene er gode for de kommunalt ansatte, er der stor sandsynlighed for, at flere får lyst til at tage en uddannelse inden for disse områder, så der på sigt kan blive et tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere at vælge imellem. Det er væsentligt, at der bliver lagt endnu mere vægt på et positivt og inkluderende menneskesyn i den kommunale organisation. Vi ønsker byrådet rigtig god arbejdslyst i processen med budgetforhandlingerne!

Annonce