Annonce
Danmark

Afdelingschef om telefonnotat i asylsag: Løbet var kørt

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Det er forkert, at Folketinget fik at vide, at styrelse blev bedt om at adskille asylpar ulovligt ifølge chef.
Annonce

Det er først, da afdelingschef Line Skytte Mørk Hansen i Udlændingeministeriet skulle afgive forklaring for Instrukskommissionen, at sagens fulde omfang går op for hende.

Og der er det fire år efter for sent, erkender hun onsdag, da hun afhøres for anden gang.

Kommissionen er nedsat for at undersøge den ulovlige adskillelse af asylpar, hvor den ene er mindreårig. Afdelingschefen ringede til Udlændingestyrelsen 10. februar 2016 for at få adskilt asylpar, men hun fastholder, at hun ikke gav en ulovlig ordre.

Det tyder skriftlige spor fra dengang ellers på.

- Jeg kan ikke komme og sige, at fordi de ikke har hørt min afdeling, er deres præmis for at svare forkert. Svaret er korrekt nok, vi svarer ikke udvalget forkert, i hvert fald ikke det der kommer fra min afdeling.

- Løbet er kørt her, man kan ikke sige til udvalget, at der skulle have været svaret på en helt anden måde, siger hun i dag.

Hun bliver onsdag foreholdt flere udkast til svar til et udvalg i Folketinget fra 2017, hvor der står, at afdelingschefen bad Udlændingestyrelsen følge en pressemeddelelse.

Line Skytte Mørk Hansen siger onsdag, at hun havde gjort sin departementschef Uffe Toudal Pedersen opmærksom på, at hun så anderledes på sagen.

Alligevel godkendte han et endeligt svar til Folketinget, hvori der står, at Line Skytte Mørk Hansen bad styrelsen følge pressemeddelelsen.

Den blev udsendt 10. februar 2016, før Line Skytte Mørk Hansen ringede til daværende vicedirektør Lene Vejrum i Udlændingestyrelsen samme dag.

I pressemeddelelsen var der blevet fjernet afsnit om, at parrene havde ret til en individuel vurdering. Dermed var den misvisende. Lene Vejrum mener, at styrelsen blev bedt om at følge den og dermed adskille ulovligt.

Hun bakkes op af sin kollega kontorchef Ditte Kruse Dankert, der var med på medhør på en del af den ene samtale mellem de to.

Hun fastholder desuden, at daværende udlændingeminister Inger Støjberg (V) på et møde 10. februar blev klart advaret om, at der ikke kunne ske adskillelse uden en individuel vurdering af parrenes situation.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Politisk flertal vil forhindre betaling for vælgererklæringer

FC Fredericia For abonnenter

Eftertanker om FC: De næste to uger definerer sæsonen

Annonce