Annonce
Fredericia

Afdelingsskoleleder går på pension og overlader posten til kendt ansigt

Steen Ladegaard Andersen er gået på pension og efterlader rollen som afdelingsskoleleder på Kirstinebjergskolen afdeling Indre Ringvej til Gitte Bieler. Arkivfoto: Peter Friis Autzen
Den hidtidige afdelingsskoleleder på Kirstinebjergskolen afdeling Indre Ringvej, Steen Ladegaard Andersen, går på pension. Hans afløser er fundet blandt 11 ansøgere.
Annonce

Fredericia: Når elever og personale møder på Kirstinebjergskolen afdeling Indre Ringvej efter sommerferien, bliver det med en ny afdelingsskoleleder ved roret.

Den hidtidige leder, Steen Ladegaard Andersen, går på pension, og hans plads overtages af Gitte Bieler. Ud af et ansøgerfelt på 11 var hun den bedste kandidat, fortæller konstitueret børn- og ungechef i Fredericia Kommune Magnus te Pas:

- Hun har været på Kirstinebjergskolen i 14 måneder som afdelingsleder for fritid, ressourcecenteret og for specialbørn på Havepladsvej, og der har vi bare fået et rigtig godt indtryk af hende.


Jeg vil rigtig gerne bidrage til at prøve at vende billedet, så folkeskolen i højere grad bliver valgt til og ikke valgt fra

Gitte Bieler, kommende afdelingsskoleleder Kirstinebjergskolen, Indre Ringvej


- Hun er en dygtig procesleder og faglig dygtig leder, og hun er meget vellidt på Kirstinebjergskolen. Derfor var vi ikke i tvivl om, da vi havde set hende op imod de andre, at det var hende, vi skulle ansætte, siger Magnus te Pas.

Annonce

Vil vende billedet

Den kommende afdelingsskoleleder glæder sig til opgaven, som hun tager fat på 3. august.

- Jeg synes, at skoleledelse er interessant, og jeg har haft fornøjelsen af at være i Kirstinebjergdistriktet siden 1. juni sidste år. Jeg synes, at de kompetencer, jeg har, matcher meget godt med det behov, der er på Indre Ringvej.

- Jeg vil rigtig gerne bidrage til at prøve at vende billedet, så folkeskolen i højere grad bliver valgt til og ikke valgt fra, siger Gitte Bieler.

Gitte Bieler bor i Otterup på Fyn og har to voksne børn.

Magnus te Pas fortæller, at man nu overvejer, om man skal på jagt efter en afløser til Gitte Bielers tidligere stilling, eller hvorvidt den rolle skal dækkes via omorganisering.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Sikkerhed ved Østerstrand: Forbud mod hovedspring skærpes

Fredericia

Tak for kaffe: Ølbrygger åbner kafferisteri i Fredericia

Annonce