Annonce
Fredericia

Afkørsel 59: Stort motorvejs-projekt er afsluttet

Sådan ser det nye kryds ved afkørsel 59 ud fra luften - billedet er fra september 2020. Foto: Vejdirektoratet
Samlet er der brugt 39,4 millioner kroner til den omfattende udvidelse af motorvejskryds 59.
Annonce

Fredericia: Efter godt halvandet år er arbejdet med afkørsel 59 nu afsluttet, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

I nord er rampekrydset blevet udbygget med en ny vestvendt rampe, så bilister kan svinge til højre mod Kolding/Vejle. Samtidig er det gamle venstresvingsspor nedlagt.

Det sydlige rampekryds er blevet udbygget med et ekstra svingsport på den sydlige frakørselsrampe, oplyser direktoratet.

- Ved tilslutningen til Snoghøj Landevej er der således nu to højresvingsspor, et ligeudspor og et venstresvingsspor. Desuden er tilkørselsrampen blevet forsynet med et ekstra spor, skriver Vejdirektoratet.


Samlet set får vi gjort noget ved trængslen i hele motorvejskrydset.

Niels Arend Koefod, Vejdirektoratet


På Snoghøj Landevej ved den sydlige tilslutning er der også skabt et nyt højresvingsspor, og ved den nordlige tilslutning er der suppleret med et nyt venstresvingsspor.

Annonce

Slut med kø for at dreje til venstre

Ifølge projektleder Niels Arend Koefoed er der store fordele ved det ombyggede kryds.

- Den nye tilkørselsrampe mod Kolding betyder, at trafikanter i det nordlige rampekryds ikke længere skal holde i kø på Snoghøj Landevej for at dreje til venstre ud på rampesløjfen og videre ud på motorvejen. Og i det sydlige rampekryds medfører de ekstra spor, at vi øger kapaciteten, så vi samlet får gjort noget ved trængslen i hele motorvejskrydset, siger han i pressemeddelelsen.

Der også forbedringer for fodgængere i de to rampekryds, da der begge steder er fodgængerfelter.

Projektet har kostet 39,4 millioner kroner. Fredericia Kommune har betalt 18,3 millioner kroner, og Vejdirektoratet har finansieret resten.

Ombygningen af afkørsel 59 er afsluttet. Foto: Vejdirektoratet
Ombygningen af afkørsel 59 er afsluttet. Foto: Vejdirektoratet
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112 For abonnenter

55-årig skal flere år i fængsel: Politiet fandt haglgeværer, rifler og masser af ammunition på adresse i Fredericia

Debat

Køb fransk!

Fredericia

Fynsk teater lægger billet ind på Fredericia Teaters million-tilskud fra staten: - Vi skal rykke hurtigt nu

Annonce