Annonce
Debat

Afsløringerne i ældreplejen: Der vil altid være brodne kar

Lone Blume, medlem af Horsens Byråd for Socialdemokratiet, medlem af velfærds- og sundhedsudvalget
Annonce

Læserbrev: Efter at Ekstra Bladet viste optagelser af det massive pleje-svigt, som en dement kvinde har været udsat for, har der været stor fokus på temaet i pressen.

Og med rette. For det, vi har set, er aldeles forfærdeligt, uværdigt og ikke acceptabelt. Det er et ulykkeligt eksempel på både omsorgssvigt - men også et svigt i forhold til at tage de pårørendes henvendelser alvorligt. Og eksemplet, vi har hørt om, er desværre ikke enestående.

MEN! Det må ikke få os til at udskamme en hel personalegruppe - sosu-assistenterne - rundt om på plejecentrene. Selvom det er uacceptabelt, at disse hændelser sker, så er det heldigvis langt de fleste steder, at de ældre bliver godt og værdigt behandlet af personalet. Et personale, med et stort hjerte for at være der for den ældre borger på trods af stor travlhed.

De har valgt deres fag, fordi de gerne vil arbejde med at hjælpe svage og ældre medborgere. De har ikke valgt faget for at udvise nedværdigende og umenneskelig adfærd.

Men desværre er det sådan, at hvor der er mennesker på arbejde, laves der fejl. Og der vil altid være brodne kar, der ikke lever op til deres ansvar. Og i en presset ældresektor, både økonomisk og i forhold til at rekruttere personale, ja så er risikoen for fejl endnu større.

Hvis vi kører en hetz mod en hel personalegruppe, ja, så gør vi bare problemet større. For så er der færre, der vil uddanne sig som sosu, og flere, der vil forlade jobbet og lave noget andet. Lige nu oplever meget plejepersonale trusler med mere på grund af situationen i pressen.

Hvis det fortsætter, betyder det endnu flere vikarer på plejecentrene, som ikke nødvendigvis har den fagligheden og hjertet med, da man ikke kender borgeren, man hjælper.

Jeg appellerer derfor til besindighed. Selvfølgelig skal den uværdige ældrepleje stoppes og de ansvarlige sanktioneres.

Men lad os samtidig hylde de mange steder, hvor de ældre har det godt - og lad os blive endnu bedre til at samarbejde, de pårørende og personalet, om en god hverdag for de ældre - i stedet for at skabe en kultur: ”Dem og os”.

Vi skal bygge videre på en kultur med ét fælles fokus: Vores ældres trivsel! En kultur, hvor vi samarbejder med det personale, der passer vores ældre. Og hvor fejlfinding erstattes af en konstruktiv dialog, hvis der sker fejl.


Vi skal bygge videre på en kultur med ét fælles fokus: Vores ældres trivsel!


Til gengæld skal vi på plejecentrene blive bedre til at lytte til de pårørende, der kender deres ældre familiemedlem bedst og observerer ting, som personalet måske ikke observerer i hverdagen.

Og endeligt skal vi som politikere fortsat insistere på at investere i en værdig ældrepleje - uanset demografi og pressede budgetter.

I den sidste ende ønsker vi jo alle det bedste for vores ældre. Måske værd at huske på i denne tid.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

23-årig kom alvorligt til skade på Østerstrand: Er fortsat i kritisk tilstand og skal opereres

Debat

Debat: Kan vi overleve arbejdslivet?

Danmark For abonnenter

Smitten har bredt sig de seneste uger: Derfor er eksperter alligevel fortrøstningsfulde

Fredericia

Se pressemødet fra Fredericia Teater: Kultur- og musikarrangementer frem til nytår afsløret

Annonce