x
Annonce
Fredericia

Minestrimmel skal holde folk væk: Der kan falde 300 ton jord

Poul Henrik Christensen fra kommunens driftsafdeling forstærkede onsdag formiddag afspærringen nedenfor volden med minestrimmel. Folk respekterer ikke, at der er spærret af og vandrede endda op ad volden på det sted, der er sket skred. Poul Henrik Christensen har taget sig af pasning af voldanlægget i 15 år, og har også oplevet skred i den tid, der har stået træer. Så at det skrider nu har, efter hans vurdering intet med manglende træer at gøre. Foto: Nana Hanghøj
Fredericia Kommune laver en tydeligere afspærring af jordskredet på voldstien ved Østerstrand. Mange er nemlig gået for tæt på skredet, og det kan være risikabelt.

Fredericia: Skredet på voldstien ved Østerstrand udvikler sig løbende, og mange nysgerrige er gået ind bag afspærringen ved stien. Derfor valgte Fredericia Kommune onsdag at forstærke afspærringen med minebånd.

- Folk går bare uden om den afspærring, vi har haft stående, så nu prøver vi med minestrimmel, og håber, at man kan forstå det er alvor, siger Poul Henrik Christensen, Fredericia Kommunes driftsafdeling.

Fredericia Kommunes voldmester Mikael Holdgaard var onsdag formiddag igen på opsyn ved Østerstrand og havde anmodet om den ekstra afspærring.

Det gælder både på selve stien og på vejen neden for volden ved Østerstrand.

- Vi har oplevet, at nede på stien (ved stranden, red.) går folk indenom afspærringen. På volden vil vi også sætte en afspærring langs stien, så folk ikke går udenom afspærringen og indenom igen for at se, hvad det er for noget, siger Mikael Holdgaard.

Annonce
Voldmester Mikael Holdgaard og medarbejdere fra Fredericia Kommune og HedeDanmark kiggede onsdag formiddag nærmere på skredet ved voldstien, som stadig udvikler sig. Foto: Klaus Madsen

Det er alvor

Han har forståelse for interessen, men vil også understrege alvoren i det jordskred, som viste sig for første gang mandag, og siden har udviklet sig. En ekspert fra firmaet Sweco har tirsdag vurderet, at der er risiko for et større jordskred ned mod stranden.

Derfor beder Mikael Holdgaard folk om at respektere afspærringen.

- Det er måske 300 ton jord, man kan sætte i bevægelse, og det overlever et menneske ikke at blive ramt af, siger Mikael Holdgaard.

Fredericia Kommune skal sammen med Slots- og Kulturstyrelsen afgøre, om der i dag kan gøres noget for at sikre volden.

Voldmester Mikael Holdgaard og medarbejdere fra Fredericia Kommune og HedeDanmark kiggede onsdag formiddag nærmere på skredet ved voldstien, som stadig udvikler sig. Foto: Klaus Madsen
Respekter afspærringen lyder det fra Fredericia Kommune onsdag formiddag. Foto: Klaus Madsen
Voldmester Mikael Holdgaard og medarbejdere fra Fredericia Kommune og HedeDanmark kiggede onsdag formiddag nærmere på skredet ved voldstien, som stadig udvikler sig. Foto: Klaus Madsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Det er jo ikke coronaen, der er skyld i teatrets lukning, men en katastrofal dårlig bestyrelse og forblindede politikere i byrådet

Læserbrev: En god nyhed i dag (20. marts, red.): Musicalakademiet er ikke berørt af konkursen. Naturligvis skal der fremover være teater i Fredericia. Det ville der også have været i dag, hvis ikke man havde smidt om sig med de mange millioner samt med den hjælpepakke til kulturen, som regeringen har meddelt i dag. Det er jo ikke coronaen, der er skyld i teatrets lukning, men en katastrofal dårlig bestyrelse og forblindede politikere i byrådet, der ikke kunne få armene ned, når teatret og Søren Møllers navn blev nævnt. Hvis ikke Fredericia Kommune gennem årene havde givet et trecifret millionbeløb til teatret, ville lukningen være sket for mange år siden. For Søren Møller var kommunekassen en "tag selv-kasse". Der må være nogle, der har røde ører, og nu vasker man hænder i stor stil. Jeg har gennem flere år opfordret teatret til kun at blive i Fredericia samt spurgt til økonomien vedrørende deres ophold i København, men aldrig fået svar. Men vi skal videre, vi må igen have et teater op at stå i Fredericia. Det skylder vi byens forretningsliv samt de mange unge talenter, der har været tilknyttet teatret. Vi har rammerne i det eksisterende. Drømmen om et kulturhus med teater ligger langt ud i fremtiden, men det er godt at have en drøm. Det bliver svært at finde en ny teaterchef med samme kaliber som Søren Møller, men han skulle have læst H.C. Andersens eventyr "Konen med æggene".

Fredericia For abonnenter

Søren Møller taler ud: Teaterchef håbede med opsigelse at redde sin drøm

Kultur For abonnenter

København var et dyrt bekendtskab: To forestillinger slog bunden ud af teatret

Annonce