Annonce
Fredericia

Afstemning: Får du julelys i øjnene af det nye julelys?

Små og store stjerner på Ryes Plads. Foto: Søren Gylling
Fredericias midtby er udsmykket anderledes og mere til julen i år end tidligere. Er det smukt eller grimt? Er det godt eller skidt? Er det pengene værd?
Annonce

Fredericia: Julen i Fredericia ser anderledes ud i år end tidligere. Corona har gjort, at de normale arrangementer med store, tætte, masende folkemængder er aflyst. Til gengæld er midbyen udsmykket og pyntet til den helt store guldmedalje.

Eller er det til guld? Hvad siger du?

Debatten har rullet på sociale platforme, og på Fredericia Dagblad har vi også modtaget mails og læserbreve. Nogle har jublet, andre har sukket. Så nu skal det afgøres: Er årets julelys godt eller skidt?

Du kan være med til at afgøre det ved at stemme i afstemningsmodulet på frdb.dk.

Inden du stemmer, kan du se udsmykningen i artiklen her. Du kan selvfølgelig også tage en runde i midtbyen og opleve synet kombineret med duften af brændte mandler og gran. Det er detaljer, selv den bedste fotograf ikke kan fange med sit kamera.

Annonce

Jul og Disney

Byrådet valgte allerede for et halvt år siden at bruge en million kroner ekstra på julelys. Lyset blev tændt fredag 13. november, så julestemningen i år bredes ud over en længere periode end normalt.

Blandt de nye tiltag er en Disney-juleopstilling på Ryes Plads, og en julegave-indpakning af rådhuset.

Rådhuset er forvandlet til en julepakke uden byttemærke. Foto: Søren Gylling

Samtidig er der opstillet julehytter og -træer langs veje og pladser i midtbyen. Idéen er, at julestemningen skal kunne mærkes i et større område, så alle kan komme til uden at skabe for tætte forsamlinger.

Brand-regulativer gør, at de små hytter skal holde afstand til eksisterende bygninger. Derfor må de ikke stå foran byens tomme butiksvinduer.

Hytterne rummer blandt meget andet en skattekonkurrence, hvor de aktive kan deltage i konkurrence om vouchers - tidsbegrænsede gavekort - for 90.000 til byens butikker. Pengene stammer fra sponsorer, der tidligere i år har spyttet i kassen for at blæse ekstra puls i handelslivet i en svært tid.

Et program for juleaktiviteterne kan blandt andet ses i dagbladets søsteravis Ugeavisen ElboBladet.

Et ønskebarn i indpakning på J. B. Nielsens Plads. Foto: Søren Gylling
Hygge på Ryes Plads. Foto: Søren Gylling
Disneys jul på Ryes Plads. Foto: Søren Gylling
Rensdyr på Axeltorv. Foto: Søren Gylling
Rensdyr på Rådhuspladsen. Foto: Søren Gylling
Der er julehytter flere steder i midtbyen. Foto: Søren Gylling
Minnie i stort format hænger på Ryes Plads. Foto: Søren Gylling
Fredericias mest pyntede bænk står på Ryes Plads. Foto: Søren Gylling
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia HK

Anders Kragh Martinusen strålede, da FHK slog Århus i dramatisk kamp

Annonce