Annonce
Erhverv

Aftale vækker blandede følelser i skoven: Munkebjerg Hotel forventer halvtom ordrebog indtil efteråret

Der kommer igen lys i vinduerne på det store hotel i skoven. "Men udmeldingerne kommer sent. Genåbningsaftalen bliver præsenteret tirsdag, og torsdag træder den i kraft," siger direktør René Aarby Sørensen. Arkivfoto: Mette Mørk
Med genåbningsaftalen kan Munkebjerg Hotel igen afholde større arrangementer som konferencer og bryllupsfester. Det glæder direktøren, der dog stadig mister i omegnen af 100.000 kroner om dagen.

Munkebjerg: Den genåbningsaftale, der natten til tirsdag blev indgået af flere partier på Christiansborg, vækker fra morgenstunden blandede følelser på Munkebjerg Hotel.

Direktør René Aarby Sørensen glæder sig over, at han og kollegaerne igen kan være værter for større konferencer og henover sommeren også private fester som eksempelvis bryllupper.

Alligevel er ordrebogen på nuværende tidspunkt stadig så godt som tom, forklarer direktøren, der ud over hotellet i skoven står i spidsen for Vejle Center Hotel og Hotel Opus i Horsens under navnet Munkebjerg Gruppen.

Annonce

- Vi er glade og lettede over, at vi snart igen kan tage imod vores gæster under mere almindelige forhold. Alligevel kan jeg ikke lade være med at være lidt kritisk over for den måde, regeringen har håndteret især erhvervslivets situation på.

- Udmeldingerne kommer sent. Genåbningsaftalen bliver præsenteret tirsdag, og torsdag træder den i kraft. Det havde været rart at vide, hvad planen var længere tid i forvejen. Lige nu er ordrebogen så godt som tom - og vores forår er ødelagt, indrømmer René Aarby Sørensen.

Taber 100.000 kroner

Selvom Munkebjerg Hotel får økonomisk assistance fra diverse hjælpepakker, så dækker de på ingen måde de udgifter, stedet har. Hver dag taber hotellet, ifølge direktøren, 100.000 kroner. Så det seneste halvandet år har været dyrt. Og det fortsætter lidt endnu.


Vi skal nok komme igennem, men jeg er ikke sikker på, at vi ville kunne klare en tredje bølge med tilhørende nedlukning.

René Aarby Sørensen, direktør for Munkebjerg Gruppen


I bagklogskabens ulideligt klare lys ville René Aarby Sørensen ønske, at han havde grebet coronanedlukningen anderledes an. Igen sender han en bredside til Christiansborg.

- Vi fik besked på, at vi i branchen ikke skulle fyre. For hånden skulle nok holdes under os. Vi har derfor ikke afskediget - og det er endt med at koste os rigtig mange penge. Havde vi vidst bedre, havde vi nok grebet det anderledes an, forklarer direktøren.

Politikerne har varslet, at hjælpepakkerne stopper i løbet af sommeren. Her vil Munkebjerg Hotel stå med et gigantisk efterslæb, som René Aarby Sørensen kalder det.

- Vi skal nok komme igennem, men jeg er ikke sikker på, at vi ville kunne klare en tredje bølge med tilhørende nedlukning.

Annonce

Alkohol om natten

Midt i malurten i det berømte bæger har han alligevel et spirende håb for fremtiden, når han kigger på genåbningsaftalen indgået af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance og Alternativet.

Den åbner allerede fra torsdag op for, at hotellet kan afholde konferencer og møder med erhvervsmæssige og faglige formål for op til 1000 deltagere i sektioner á 500. Mod fremvisningen af coronapas.

Samtidig er forsamlingsloftet indendørs i første omgang hævet til 25 personer. 21. maj hedder det 50 - og fra 11. juni 100 personer. Efter planen afskaffes reglen helt 1. august - hvilket for alvor gør det muligt at holde store private fester som bryllupper på Munkebjerg Hotel.

Det er også fremover muligt at servere alkohol efter klokken 23.

- Jeg vil tro, at vi får gang i festerne i løbet af sommeren. Også når man igen kan servere en øl efter midnat. Det er virkelig dejligt, siger René Aarby Sørensen.

Annonce
Fredericia For abonnenter

Tanya og Ricko håber på løsning tæt på Frederiksodde Skole: - Hvorfor skal de børn med mest brug for ro flyttes rundt?

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Fredericia HK

FHK forstærker sig på vital post: Henter Champions League-målmand hos de norske mestre

Alarm 112 For abonnenter

Brrrrr på stort hotel i Snoghøj: En morgen med kolde bade og ingen varme

Fredericia HK

Forsvarsgeneral stopper i FHK: Jeg har behov for at prøve noget nyt

Fredericia

Dyr kviktest på Prangervej: 100 p-bøder på tre uger for at parkere på private pladser

Alle blå partier vil afskaffe kravet om mundbind

Rekruttering

Akademisk sidespring: Religionssociolog fik job som marketingkoordinator

Fredericia For abonnenter

Milliongodtgørelse eller ej: Sag om bortvisning af kommunaldirektør afgøres først efter sommerferien

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Fredericia

Henrik har lavet en elpris-udsigt: - Den er lige så sikker som vejrudsigten, og fredag ser dyr ud

Leder For abonnenter

Dagens leder: Løsning af specialskole-sag kræver hurtigtvoksende ører

Fredericia

Kandidat for Fredericia siger nej tak til at repræsentere byen som vikar i Folketinget: - For kort tid

Annonce