Annonce
Fredericia

Aktivitetscentre lukker ned: Kommunen følger statsministerens anbefalinger

Seniorhuset I.P. Schmidt genåbnede den 26. august 2020. 22. september blev det besluttet at lukke ned for alle aktiviteter, cafeen dog undtaget. Det er besluttet som led i at være med til at bremse coronaudviklingen i Fredericia. Arkivfoto: Morten Kiilerich
Det er blevet besluttet, at aktivitetscentrene Tavlhøj og Seniorhuset I.P. Schmidt lukker ned for alle aktiviteter. Det sker for at begrænse den sociale aktivitet og bremse smitten af corona i Fredericia. Cafeen er åben i Seniorhuset.
Annonce

Opdateret 11.29 med oplysninger om status på Depotgården.

Fredericia: Fra 23. september og frem til 4. oktober er der lukket ned for aktiviteter på Tavlhøj Aktivitetscenter i Taulov og i Seniorhuset I.P. Schmidt.

I Seniorhuset er det alene foreningsaktiviteterne, der lukkes ned for.

Det bekræfter Yelva Bjørnholdt Jensen, koncerndirektør på voksen- og ældreområdet i Fredericia Kommune.

- Vi har besluttet, at det er bedst, at vi følger statsministerens anbefaling om at begrænse social aktivitet, siger koncerndirektøren.

Derfor er det blevet besluttet, at de store sociale arrangementer bliver begrænset på både Tavlhøj og Seniorhuset I.P. Schmidt. Det sker for at begrænse den sociale aktivitet, og for at der ikke opstår risikosituationer for en sårbar gruppe borgere.


Vi har besluttet, at det er bedst, at vi følger statsministerens anbefaling om at begrænse social aktivitet.

Yelva Bjørnholdt Jensen, koncerndirektør, voksen- og ældreområdet, Fredericia Kommune


Dog vil cafeen i Seniorhuset stadig holde åbent hver dag fra klokken 11-13. Det kan lade sig gøre, da den er bemandet med personale, så det kan være med til at sikre, at retningslinjerne bliver overholdt.

Annonce

Opstillingsmøde gennemføres

Yelva Bjørnholdt Jensen kalder det en ”mellemblød løsning”.

Cafeen på Tavlhøj er lukket ned sammen med de øvrige aktiviteter, da det her er en mindre cafe, hvor der ikke er mange spisende gæster til middag. Det oplyser Sussie Enghøj Bruun, leder af aktivitetscentrene.

Torsdag er der opstillingsmøde til seniorrådsvalget i Seniorhuset I.P. Schmidt, og det arrangement bliver gennemført, oplyser Yelva Bjørnholdt Jensen. Det er dog et arrangement med tilmelding, så man på den måde har styr på deltagerantal.

Derudover oplyser koncerndirektøren, at Depotgården holder åbent.

- De har en lidt anden brugergruppe og større spredning rent tidspunkt samt er der personale på i Depotgården, så den holder åben indenfor alle retningslinjerne, lyder det fra Yelva Bjørnholdt Jensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: USA's topekspert tror på effektiv vaccine mod corona i december

Fredericia

Mette bor lige op ad travl trafikåre: - Vi har ingen ro på noget tidspunkt

Annonce