Annonce
Fredericia

Aktivitetsdag på IBC: HHX-elever på slap line i skoletiden

3. b havde trukket Skotland, så naturligvis var drengene i kilt. Foto: Peter Leth-Larsen
Computere og excelark var byttet ud med fodbold, geværer og kongespil, da handelsgymnasiet holdt aktivitetsdag. Regn blev erstattet med sol i et veloplagt program lagt af eleverne selv.
Annonce

Erritsø: Det var næsten generalprøve på næste uges sidste skoledag for 3. g'erne på IBC Fredericia og Middelfart torsdag. Årets aktivitsdag blev afviklet med blot en uge til sidste skoledag for de kommende studenter, men det havde ikke taget lysten til udklædning fra nogle.

Hver klasse på alle årgange havde på forhånd fået udstukket et land som tema, så beduiner i lange kjortler, skotter i kilt, piger og drenge i bastskørter og et hel hold Disneyfigurer var blandt deltagerne rundt om og inde på handelsskolen.

Aktivitetsdagen er en tradition, som ligger i slutningen af skoleåret for alle elever, inden de ældste siger farvel.

Jeg synes det kunne være sjovt at vise mine kammerater, hvad det er jeg går til og at det ikke er så nemt at ramme, som de måske tror.

Trine Knudsen, eliteskytte og 2.g'er på HHX

Annonce

Professionelt skydetelt

Et hold elever havde stået for at arrangere dagen med otte forskellige aktiviteter, som deres klassekammerater skulle dyste i.

En hel ny aktivitet var skydning, som 2.g-eleven Trine Knudsen fra Brenderup stod for. Hun er danskmester i 50 m-skydning og fik lyst til at vise sine kammerater, hvad det er hun bruger så mange timer på.

- Så jeg fik min klub og forældre med på, at vi stillede et skydetelt op, så folk kunne prøve det, fortalte Trine Knudsen, som tilmed havde fået to af sine trænere fra Fjeldsted Harndrup Skytteforening til at hjælpe til på dagen.

Fra skeetskydning gik det til ringridning med mooncars, kongespil i hold og bordfodbold i voksenstørrelse, inden eleverne sluttede dagen af med at finde en samlet vinder af de mange konkurrencer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce