Annonce
Kultur

Albert Bertelsen blev 98 år: Byrådet sikrer kunstmuseet et af hans allersidste værker

Albert Bertelsen har forladt atelieret for sidste gang. Et af de sidste billeder fra hans hånd er nu købt med penge fra Vejle Kommune og Munch-Christensens Fond og indlemmet i Vejle Kunstmuseums samling. Arkivfoto: Michael Svenningsen
Vejle Kunstmuseum fik et ønske opfyldt, da kultur- og idrætsudvalget betalte en del af prisen, så museet kan indlemme et af de sidste malerier af Albert Bertelsen.

Vejle: Et maleri, som er blandt de sidste, Albert Bertelsen satte sin signatur på, er blevet købt, så det kan indlemmes i den store Albert-samling på Vejle Kunstmuseum.

Det er et faktum, efter at politikerne i Vejle Byråds udvalg for kultur og idræt tirsdag besluttede at lægge 40.000 kroner ved siden af de 25.000 kroner, der allerede var givet af Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat.

- Vi ved ikke præcist, hvornår Albert Bertelsen malede billedet. Men efter samtale med galleristen kan jeg sige, at det er et af de sidst signerede malerier af Albert Bertelsen. Vi har billeder fra hele hans lange karriere, og det slår en smuk cirkel omkring samlingen, at vi har dette maleri også, siger inspektør på kunstmuseet Trine Grøne.

Maleriet er næsten symbolsk i sit motivvalg: En maler, der træder tilbage fra staffeliet for at betragte sit værk.

- Jeg har været nede og se maleriet. Det er meget flot, siger formanden for kultur- og idrætsudvalget, Dan Arnløv Jørgensen (K).

Alle andre kan også se det på Vejle Kunstmuseum, hvor det er udstillet frem til 15. marts, sammen med andre udvalgte malerier, tegninger, tryk og skitsebøger fra museets samlinger. Desuden kan man se Anne Klysners tre år gamle portrætfilm om Albert Bertelsen, der døde 10. december sidste år, 98 år.

Annonce
Det nyeste billede i Vejle Kunstmuseums samling af billeder af Vejle-maleren Albert Bertelsen er dette af maleren, der betragter sit værk. Det kan i øjeblikket ses på kunstmuseet. Foto: Vejle Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fredericia

Debatmøde: Vi er nødt til at tale om frie lokale medier hvis de også skal være her i morgen

Erhverv

USO åbner pop-up outlet i Vendersgade: Vi har fået gode tilbud fra leverandører

Fredericia

Frisør håber på biler i Vendersgade: Kunder parkerer for langt væk i dag

Annonce