Annonce
Debat

Fremtidsforsker: - I stedet for en vingeskudt Phil Collins på scenen var et 'hologram' måske løsningen?

I gamle dage levede rockstjerner af at sælge LP’er og CD’er. En koncertturne var noget, der skulle understøtte salget af den seneste pladeudgivelse. Sådan er det ikke mere. Spotify og alle de andre har udhulet indtægterne på musikken, så i dag lever musikerne af koncerterne, og sommetider forærer de endda musikken væk for at få gjort opmærksom på deres eksistens og for at sælge nogle koncertbilletter. U2 lavede for et par år siden det berømte stunt, hvor de forærede deres seneste udgivelse til alle Apple iTunes-brugere. Det er koncerter, det handler om.

Og store stadionkoncerter er i sagens natur jo big business. Et af de pikante problemer er, at godt nok kommer der nye stjerner til, men når det handler om at fylde et stadion, skal man have fat i U2, Bruce Springsteen eller andre af de gode, og nu i bogstaveligste forstand - gamle - navne. Nogle er still going strong; jeg har lige set en fantastisk veloplagt 73-årig Eric Clapton i Berlin. Andre har livet - eller generne - været hård ved. Slidte på den ene eller anden måde. Madonna skulle have været aftenens clou til det internationale melodi grand prix, men hun sang (efter sigende, jeg så det ikke) piv-falsk. Madonna er nu 60 år, og det kniber med at nå de høje toner, eller i det hele taget at holde tonen. Det er sådan set nemt nok at råde bod på. I gamle dage brugte man play back, så musikerne stod på scenen og mimede til deres egen musik. Nu om dage bruger man auto-tune, der løbende kan fange de falske toner og få det hele til at lyde godt. Det har man brugt i mange år, så når det hele lyder rigtig godt, kan man sende en venlig tanke til et computerprogram. Madonna må have glemt at slå det til...

Det samme kan man sige om Phil Collins, der optrådte i Aarhus til en meget udskældt koncert i pinsen. Det kneb med at ramme tonerne, og i det hele taget er han godt slidt, den 68-årige englænder. Et stort navn fra gamle dage med Genesis og siden som solist i 80'erne og 90'erne, men nu på solo-turne, hvor en rygskade gør, at han ikke kan optræde som trommeslager, men er nødt til at have sønnen på trommer, og så sidder han i en stol og prøver at ramme tonerne fra de gamle numre. Der er også håb forude for Phil Collins; digitale repræsentationer af de store stjerner begynder at brede sig. Så kan han sidde i det ene hjørne og følge sin egen digitalt afviklede koncert. Dybt kunstigt, men meget effektfuldt. Koncerter med et ”hologram” af kunstnerne har man kendt i adskillige år. I virkeligheden er det ikke et hologram, der står på scenen. Et hologram kræver laserkanoner og er en svært kompliceret affære. Men hologrammer sælger, så derfor bruger man betegnelsen. Det, man bruger, er baseret på en to-dimensionel teknik, der første gang blev brugt i 1862. Den kaldes Peppers Ghost - og er en metode, hvor man med spejle og dæmpet lys får noget til at stå og svæve i lokalet. Nu kan man skabe virkelig flotte illustrationer – eller film, oprindeligt med stearinlys, men nu med projektorer, der kan brænde igennem, så det hele ser godt og overbevisende ud. Men hologrammer er det ikke, og det har altså 150 år på bagen.

Min gamle ven Frank Zappa er netop genopstået og har optrådt i USA. Her har man brugt optagelser fra en studio øve-session, og det bliver så blæst op på scenen, hvor Zappa spiller med et liveband. Det virker vældig overbevisende, og her i 25-året for sin død er han så på scenen med band – igen. Roy Orbison har optrådt, Billie Holliday optræder dagligt i Los Angeles, her 60 år efter sin død, og hvem ved, Elvis kommer sikkert også snart. Så i stedet for en vingeskudt Phil Collins på scenen var et ”hologram” måske løsningen?

ABBA kommer også snart igen. Efter sigende har de indspillet tre nye numre efter 35 års pause. De vil gerne bevare det ungdommelige – evigt unge look – fra 80’erne. Så de lader sig selv repræsentere ved avatarer. En avatar er en grafisk repræsentation af en person; noget, der ofte bruges i computersammenhæng. Her er det så ABBA, der bliver en forsamling avatarer. Om de vil blande sig med avatarerne, så vi både får de ægte og ældre ABBA’er og avatarerne vil tiden vise.

Det eneste, det kniber med at lave om på, er publikummet. Vi bliver også ældre. Men man kan jo lave virtuelle koncerter, så man ikke behøver at stå i kø for at komme ind, for at tisse, og for at købe øl. Det bliver på en eller anden måde en fattig oplevelse, synes jeg. Men ti millioner mennesker deltog for et par måneder siden i en virtuel koncert med den amerikanske DJ Marshmellow inde i onlinespillet Fortnite. 10 millioner tilskuere. Velkommen til en verden med auto-tune, ”hologrammer” af døde kunstnere, og virtuelle koncertsteder. Jeg glæder mig til Smukfest uden Auto-tune og med vaskeægte levende kunstnere, skøn natur og dejlige mennesker.

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi har meget til fælles med tyskerne: Tunnelen bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske lande, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce