Annonce
Danmark

Alex og Vera klar med forslag til politikerne: Hjælp os med at blive klimavenlige

Alex og Vera Haurand vil gerne mindske deres CO2-aftryk. De har selv taget første skridt, men efterspørger politiske tiltag, der kan hjælpe dem og andre familier til at reducere deres CO2-udledning.

.

Annonce

1 Sænk afgift på elbiler og udvid flekstrafik

- Det ville være en god idé at sænke afgifterne på elbiler eller på anden måde tvinge danskerne over på andet brændstof end benzin og diesel, som man roligt kan hæve prisen på. Der bør også stilles standardiserede krav til bilernes energiforbrug over for bilproducenter.

- Hvis flekstrafikordningen blev udvidet, og man eksempelvis kunne bestille en bil inden for en halv time, ville vi kunne nøjes med en bil. Vi ville ikke have noget imod, at prisen steg.

2 Oplys om mulighed for energitjek

- Det ville være rigtig godt, hvis flere fik lavet energi- og klimatjek for deres husholdning. Hvis man lavede en stor landsdækkende kampagne om danskernes energiforbug og CO2-udslip ville der komme mere fokus på det.

- Efter vi har haft et energitjek, har vi skiftet til grøn el og biogas. Grøn el koster stort set det samme, og biogas koster kun 150 kroner mere om måneden. Ved skiftet til biogas mindsker vi vores CO2-udledning med fire ton årligt. Måske kunne man udvide det energitjek, der er, når man køber hus, så man får en samlet opgørelse af klimaaftrykket i ejendommen.

3 Giv tilskud til plantning af privat skov

- Vi har en eng bag vores ejendom. Der er kommet ti træer af sig selv, som får lov at vokse. Men det ville betyde noget, hvis vi kunne få tilskud til at plante skov. Så ville vi plante alle de 3000 kvadratmeter til. Vi har ikke brug for tilskud, fordi træerne er dyre, men det ville koste en del arbejdstid. Jorden vil skulle forberedes og renholdes, og der er en del praktisk arbejde i det. Hvis vi eksempelvis kunne få folk ud at plante træerne, vil vi virkelig gerne bruge jorden på det.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Fredericia

Christian Jørgensen (V) om FN's verdensmål: Det koster noget at gøre noget, men med måde - ellers får vi gule veste på gaden

Annonce