Annonce
Danmark

Alkohol og trafik er en livsfarlig cocktail: Hver fjerde af os kender til spritkørsel

Pust, pust, pust. 32 døde, og 364 kom sidste år til skade ved spritulykker i trafikken. Politiet og Sikker Trafik sætter nu ind mod spritbilisme. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Organisationer indleder en kampagne mod spirituskørsel, og politiet slår til med intensiverede spritrazziaer.

Trafik: Hver fjerde af os har en del på samvittigheden: Vi kender én, som jævnligt kører spritkørsel. Det fremgår af en ny undersøgelse, Rådet for Sikker Trafik og Alkohol & Samfund offentliggør fredag.

I betragtning af at spritulykker sidste år kostede 32 mennesker livet og 364 tilskadekomne, er det noget, der bekymrer. De to organisationer indleder en kampagne, og politiet slår til med intensiverede spritrazziaer

- Nogle politikredse og kommuner har gode erfaringer med at opsøge folk, man mistænker for at køre spritkørsel, for at få dem i behandling og sikre, at de ikke bliver ved med at køre påvirkede i trafikken til fare for dem selv og andre. Det viser med al tydelighed, at det nytter at blande sig og gribe ind. Det er noget, vi alle kan lade os inspirere af, siger Mogens Kjærgaard Møller, adm. direktør i Rådet for Sikker Trafik, i forbindelse med offentliggørelsen af undersøgelsen.

Her fremgår det også, at spritkørsel ikke afhænger af bilisternes placering på den sociale rangliste, og at spritbilister deler sig i tre kategorier: Nogle kører helt bevidst med sprit i blodet, andre er i tvivl, men tager chancen, og så er der dem, der har et decideret alkolholmisbrug.

Den sidste gruppes kendetegn, hvis man skulle være i tvivl, kan studeres nærmere på Alkohol & Samfunds hjemmeside, og dem vil man også gerne have inddæmmet og væk fra rattet.

- Generelt er vi berøringsangste over for at gribe ind, hvis vi oplever, at nogle tæt på os drikker for meget. Men der er en enighed om, at spritkørsel er helt uacceptabelt. Derfor oplever vi også, at pårørende ringer ind og egentlig har været bekymrede for en af deres nærmestes alkoholvaner i nogen tid, men at de først for alvor griber ind, når han eller hun sætter sig bag rattet i påvirket tilstand, lyder det fra Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen.

Annonce

Kender du en spritbilist?

24 procent af de adspurgte kender en i sin omgangskreds, som man tror eller ved jævnligt kører spritkørsel, fremgår af undersøgelse fra Epinion juni 2019. 1202 personer medvirkede. Svarene på det direkte spørgsmål til kendskab fordeler sig således:

- Ja, en i mit lokalområde/boligområde: 8 procent.

- Ja, en fra min familie: 7 procent.

- Ja, en ven: 5 procent.

- Ja, en anden: 4 procent.

- Ja, en kollega: 4 procent.

- Nej: 76 procent.

Fire gode råd

Foreningen Alkohol & Samfund giver disse fire råd, hvis man står du over for en person, der er påvirket og på vej ud til sin bil:

1 Begynd med stille og roligt at sige, at du er bekymret for, at han eller hun vil køre.

2 Fortæl, at du oplever, at han eller hun har drukket for meget til at køre.

3 Tilbyd et alternativ - for eksempel, at du selv kører ham/hende hjem, eller at du ringer efter en taxa.

4 Hvis han eller hun insisterer på at køre, kan det være nødvendigt at tage nøglerne eller fortælle, at du bliver nødt til at ringe til politiet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce