Annonce
Vejle

Alle rulletrapper standset i Bryggen efter ulykke

- Hendes fod havde det ikke godt, sagde indsatsleder ved TrekantBrand Erik Eg torsdag eftermiddag. Foto: Local Eyes
En 11-årig pige fik sin fod klemme i en rulletrappe torsdag eftermiddag i Bryggen. Årsagen til ulykken er fortsat ukendt.

Vejle: Shoppingcentret Bryggen i Vejle midtby har valgt at standse samtlige rulletrapper og rullende fortove, efter at en 11-årig pige fik sin fod fastklemt i en rulletrappe i butikscentret torsdag.

Det fortæller Claus Brændgaard, centerchef i Bryggen.

- Rulletrappen, hvor ulykken skete, lukkede vi med det samme, og her afventer vi Arbejdstilsynets undersøgelse, men vi valgte også at stoppe alt andet for sikkerheds skyld. Vi kontrollerer og gennemgår dem alle, og de vil først blive tændt derefter, siger Claus Brændgaard.

Han ved ikke, hvordan ulykken kunne ske.

- Vi afventer Arbejdstilsynets rapport. På overvågningskameraer kan vi kun se ulykken, men ikke hvordan den skete, siger han.

Centerchefen forventer, at Arbejdstilsynet er klar med en undersøgelse i næste uge.

Annonce

I klemme

Brandvæsenet arbejdede på stedet 15-20 minutter med at få den 11-årige pige fri.

Ifølge indsatsleder ved TrekantBrand Erik Eg sad pigens fod fast nede i bunden af rulletrappen, og man skilte rulletrappen ad med kiler og koben for at få foden op.

Efterfølgende blev pigen kørt med ambulance til tjek på skadestuen. Arbejdstilsynet arbejdede torsdag med at undersøge stedet, hvor hændelsen fandt sted.

Hverken Sydøstjyllands Politi eller Bryggens centerchef kan sige mere om pigens tilstand.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Kritiske politikere efter teater-underskud: For sen besked, for meget København, for lidt styring

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Kultur

Blodrøde tal på Fredericia Teater bekymrer borgmesteren: Nyt teater i Kanalbyen sættes på pause

Fredericia For abonnenter

Folk på sociale medier ængstelige over barbering af volden: Men eksperter er helt rolige på dyrenes vegne

Annonce